Caroline Wozniackis vej til den store WTA-sæsonfinale i Singapore om tre uger fik tilført et bump på vejen, da den 24-årige dansker ved China Open i Beijing tabte i 2. runde til australske Samantha Stosur.
Den tidligere US Open-vinder besejrede Wozniacki med 6-4, 7-6 (11-9) efter lidt over timers spil. Efter et tæt første sæt, hvor Wozniacki ikke var i nærheden af at bryde den 30-årige tidligere top-5-spiller, overlevede Stosur et ni minutter langt parti tidligt i andet sæt, da Wozniacki havde et par muligheder for at bryde.




























