Maraton-Wozniacki slider Sharapova op i storkamp

kraftcenter. Caroline Wozniacki samlede det meste op og holdt en lav fejlprocent i kampen mod Maria Sharapovas powertennis.
kraftcenter. Caroline Wozniacki samlede det meste op og holdt en lav fejlprocent i kampen mod Maria Sharapovas powertennis.
Lyt til artiklen

Tre timer og 13 minutter.

Så lang tid tog Caroline Wozniackis åbningskamp ved sæsonfinalen i Singapore mod Maria Sharapova.

Og i et hedeslag foran 12.000 tilskuere var det den danske maraton-kvinde, der vandt den fantastiske kamp mellem to stærke tenniskvinder, der var enige om én ting: Man giver aldrig op, før det sidste slag er slået.

Duel mellem stilarter

Det tætte opgør var præget af momentvis flot tennis, men også mødet mellem Maria Sharapovas kompromisløse powertennis og Caroline Wozniackis nærmest ubrydelige defensiv, hvor danskeren samlede alt op.

Læs også Sharapova: Jeg skal være tålmodig mod Wozniacki

De to første sæt blev afgjort i tiebreak - med danskeren som vinder af første og russeren af det andet, mens tredje sæt blev afgjort til Wozniackis fordel, da danskeren nærmest sled den højtstønnende russer ned og fik det sejrsgivende break til 4-2 i et dramatisk sæt, der endte 6-2 til Wozniacki.

Selv om Caroline Wozniacki af og til så ud til at blive sendt fra side til side af russeren, så blev den lave danske fejlmargin afgørende, mens Sharapova både præsterede 15 dobbeltfejl og hele 72 uprovokerede fejl som følge af danskerens hårde arbejde på baglinjen.

Læs også

'Sugarpova' overlever en markant russisk nedtur

De to andre spillere i puljen, Petra Kvitova og Agnieszka Radwanska, afgør deres opgør senere i dag.

Se kampens forløb point-for-point:

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her