Blændende Wozniacki er et mulehår fra semifinalerne

venindeopgør. Caroline Wozniacki og Agnieszka Radwanska  udkæmper et meget tæt opgør ved sæsonfinalen i Singapore.
venindeopgør. Caroline Wozniacki og Agnieszka Radwanska udkæmper et meget tæt opgør ved sæsonfinalen i Singapore.
Lyt til artiklen

Caroline Wozniacki fortsætter sit blændende spil ved WTA Finals i Singapore.

I sin anden kamp i den indledende hvide gruppe besejrede den 8.-seedede dansker sin gode polske kammerat Agnieszka Radwanska i et velspillet og underholdende opgør med 7-5, 6-3.

Polakken spillede med stor variation og var i særdeles hed stærk ved nettet, mens Wozniacki funklede med en stime af vinderslag og det klassisk solide spil fra baglinjen.

Wozniacki var tæt på at komme bagud 1-4 i første sæt, men danskeren fightede sig tilbage og kom på omgangshøjde, inden hun ved stillingen 6-5 servede første sæt hjem. I andet sæt fik Wozniacki brudt Radwanska tidligt og igen til 4-3, hvorfra hun cruisede til sejr.

Det var Wozniackis anden sejr af to mulige i Singapore. Det betyder, at hun kan være klar til semifinalerne om ganske få timer.

Det sker, hvis Maria Sharapova besejrer Petra Kvitova i den anden kamp i gruppen.

Kampen minut for minut

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her