Ved de fire Grand Slam-turneringer er det altid navne som Djokovic, Nadal, Federer og Murray, der dominerer nyhedstrømmen i medier, og det er da også en kvartet, som andre spillere har meget svært ved at holde væk fra de store titler. Nu er der imidlertid kommet endnu en udfordrer og fra en lidt uventet side.
I 1. runde på det berømte tennisanlæg Roland Garros skal den svenske teenager Elias Ymer møde den langt mere rutinerede tjekke Lukas Rosol i 1. runde af French Open. Det sker på åbningsdagen søndag, men at Ymer overhovedet er fremme i hovedturneringen, er overraskende, ikke mindst med tanke på, hvilke forhold han har haft, da han som dreng blev glad for spillet.




























