Ved Basel Open i 1993 spillede Stefan Edberg finale mod Michael Stich, og efter opgøret fik de frivillige hjælpere en lille gave for deres indsats. Blandt bolddrengene stod den 12-årige Roger Federer og kiggede genert ned på medaljen i sin hånd. Kunne han mon en dag få en større rolle i sådan en begivenhed?
Han havde lige set sit idol fra Sverige tabe til den hårdt servende tysker, men i dag er Edberg blevet en vigtig og meget synlig rådgiver for Federer, og det er blevet stilen i den absolutte tennistop hos mændene: tidligere stjerne hjælper nuværende stjerne. Og ja, Federer fik altså i den grad en større rolle, og den slås han som 34-årig indædt for at bevare lidt endnu.




























