Det har generelt været en skuffende tennissæson for Rafael Nadal, men i dag fik den tidligere verdensetter en tiltrængt optur med sejr i semifinalen ved China Open på 7-5, 6-3 over Fabio Fognini.
Italieneren har tidligere i år slået Nadal hele tre gange, og der har været dårlig stemning mellem de to duellanter i flere af opgørene.




























