Novak Djokovic taber da tenniskampe en gang imellem, men to gange på en uge til samme spiller – nej, vel?
Den suveræne serber bekræftede sin status som en formidabel finalist, da han i Londons O2 Arena slog Roger Federer 6-3, 6-4 i to sæt, der understregede, at schweizeren havde mest brug for sejren, da de to spillere tidligere på ugen mødtes i gruppespillet. På det tidspunkt skulle Novak Djokovic ganske vist stadig slå Tomas Berdych for at nå semifinalen, men syntes alligevel at spare sig fysisk og mentalt for at opbygge det overskud, der var tydeligt i finalen.




























