Et hav af lob og stopbolde udfordrede søndag den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki, som trods skadesproblemer spillede sig videre fra første runde ved Madrid Open.
Wozniacki vandt efter meget besvær og tre en halv times spil med 7-5, 6-7, 6-4 over den uortodokse rumæner Monica Niculescu, som næsten kun benytter sig af slice i både for- og baghånd.




























