Caroline Wozniacki er videre i US Open efter en sejr over den rumænske kvalifikationsspiller Mihaela Buzarnescu og lader til at være i fin form ved den amerikanske grand slam-turnering.
Den danske spiller, der valgte at springe turneringen i New Haven over – en turnering, hun ellers ser som en af sine absolutte favoritter – har med seks finaler i en allerede imponerende sæson på WTA Touren spillet mange kampe.




























