WTA-turneringen i Beijing er en af de hårdeste i hele sæsonen. Den ligger sidst på året, hvor man for alvor kan begynde at mærke slitagen. Rivaler kan være på desperat jagt efter de sidste point, de mangler for at få plads i sæsonfinalen, der er kun ganske få oversidderpladser i 1. runde, og med mindre man har været i en finale ugen forinden, skal man gennem 6 kampe på 8 dage, hvis man vil løfte trofæet, for at få fat i vinderchecken på 8 millioner kroner og trofæet.
Når man så ovenikøbet har en hård kamp fra 1. runde i bagagen, lidt sygdom i kroppen og skal møde en top-25-spiller allerede i 2. runde, så er det, man skal være glad for den rutine, omstillingsevne og det enestående fightergen, man har oparbejdet gennem snart ti sæsoner helt fremme i rampelyset.




























