0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Wozniacki spiller semifinale tidligt torsdag morgen

Caroline Wozniacki skal spille den første af to semifinaler ved Australian Open tidligt torsdag morgen.

Tennis
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske tennisfans skal sætte vækkeuret til de tidlige morgentimer torsdag, hvis de vil se Caroline Wozniackis semifinale ved Australian Open.

Arrangørerne oplyser onsdag morgen, at den danske tennisstjerne spiller den første af de to semifinaler på Rod Laver Arena.

Kampen på hovedarenaen i Melbourne Park spilles som nummer to efter en kvartfinale i mixed double, der begynder klokken 11 torsdag formiddag australsk tid.

Wozniackis semifinaleopgør mod belgiske Elise Mertens begynder tidligst klokken 14 lokal tid - altså klokken fire om morgenen dansk tid.

Stor pose selvtillid

Dermed skal den andenseedede dansker igen vende sin døgnrytme, efter at hendes seneste kamp - kvartfinalen mod spanske Carla Suárez Navarro - blev spillet sent tirsdag aften.

Caroline Wozniackis modstander er 22-årige Elise Mertens, der er useedet ved Australian Open.

Hun kommer dog med en stor pose selvtillid, efter at hun vandt en WTA-turnering i Hobart umiddelbart inden grand slam-turneringen i Melbourne.

I den anden semifinale møder tyskeren Angelique Kerber vinderen af kampen mellem verdensetteren Simona Halep og den sjetteseedede tjekke, Karolína Plísková.

Den kamp begynder tidligst klokken seks dansk tid torsdag morgen.

ritzau

Annonce

Læs mere