French Open-turneringen er på vej ind i sin anden uge. Spillerne er blevet færre. Vinderne bliver, mens taberne lige så stille er blevet siet fra og er rejst hjem igen. Men publikum strømmer stadig til det store tennisanlæg i hjertet af byernes by, Paris. Og de hygger sig, for alle vil se tennissportens allerstørste stjerner som Caroline Wozniacki og Rafael Nadal tæt på og helt nede på jorden, hvor de blinker i øjenhøjde til de tilbedende tilskuere fra det røde grus, de udfolder sig på.
Det er meget tidligt i Paris. Det er juni, og byen er fugtig, men lun. Mens duften af nybagte sprøde smørcroissanter hænger i morgenluften over den franske hovedstad, gøres grusbanerne på det nationale tennisanlæg, Roland Garros, klar til en dag med grandslamtennis. Court Philippe Chatrier er anlæggets hjerte. Det er den store bane, centre court, stedet, hvor tennisstjerner fødes, og legender skabes. Derfor skal banen passes og plejes med største omhyggelighed – inden endnu en dag kan begynde, og inden endnu en kamp kan spilles.
