Clara Tauson stjal billedet ved grand slam-turneringen Australian Open, hvor hun løb med juniortitlen, men Holger Rune arbejder hårdt på at nå resultater på samme niveau inden for en overskuelig fremtid.
Den 15-årige HIK-spiller, der grand slam-debuterede i Melbourne og nåede 2. runde i både single og double, har lige så store ambitioner som Clara Tauson, og for at blive bedre rejser han ud i verden og høster rutine.
Varm opgave på gruset
Torsdag går turen til Brasilien, hvor teenageren skal deltage i to grusbaneturneringer i henholdsvis Criciúma og Porto Alegre; begge byer ligger i den sydlige del af landet, hvor temperaturen i øjeblikket svinger mellem 25 og 35 grader.
Clara Tauson vil kæmpe mod de voksne efter juniortriumfDet ligner på forhånd hårdt arbejde for en ung dansk tennisspiller.
»Ja, der skal virkelig rives nogle bolde over nettet derovre, men det er noget, vi glæder os til. Holger skal fortsætte med at søge modstand i kampe mod 01- og 02-årgangene for at holde sig helt fremme. I denne sæson skal han med i flere af de stærkeste turneringer og i grand slams, og næste år skal han gå efter at vinde dem«, siger den unge tennisprofils mor, Aneke Rune.
Dansk selskab
Den første turnering i Criciúma er en såkaldt grade 1-turnering, og i samme uge spilles der også en turnering hos KB på Frederiksberg, men da det er en turnering på niveau 4, er der ikke hård nok modstand til unge Rune, der er nr. 26 på ITF’s juniorrangliste.
Danske Clara Tauson vinder juniorrækken i Australian OpenOpgaven i Porto Alegre er en grade A-turnering. Den kategori findes der blot fem af i sæsonen, og for at modtage en rangering ved sæsonens afslutning skal en spiller have deltaget i mindst tre af disse.
I Porto Alegre deltager Holger Runes landsmand Sebastian Grundtvig Jørgensen i kvalifikationen.
fortsæt med at læse


























