Årets Wimbledonmester i damesingle hedder Simona Halep efter en nærmest perfekt kamp af rumæneren, der satte den tidligere syvdobbelte Wimbledonvinder, Serena Williams til vægs med cifrene 6-2, 6-2 på blot 56 minutter.
»Min mor har altid sagt, at hvis jeg ville opnå noget stort i livet, så skulle jeg vinde Wimbledon. Tak, mor!«, lød det fra en bevæget Simona Halep umiddelbart efter den store triumf.
Finalekampen, der var den 126. udgave af den traditionsrige turnering, var på mange måder udråbt til en kamp mellem stort og småt. Men det blev den lille, der endte som den store vinder, da Halep i karrierens første Wimbledonfinale udviste intelligens og køligt overblik, mens hun lammetævede den ti år ældre og noget mere finaleerfarne Serena Williams på græsset i London.
»Når man møder en spiller, der spiller så fremragende, som hun (Simona Halep, red.) gjorde i dag, så må man bare tage hatten af og bøje sig for hende«, sagde amerikaneren umiddelbart efter kampen.
Serena Williams og hendes 15-årige afløser holder Stars and Stripes højt, men det var Althea Gibson, der brød racismebarrierenDet var da også en meget stålsat Simona Halep, som Serena Williams stod overfor i finalen.
»Jeg vidste, jeg var nødt til at spille aggressivt«, lød det fra den nykårede mester, der inden kampen havde udtalt, at hun kan spille hvor som helst mod hvem som helst.
Den suverænt spillende rumæner startede med at bryde en nærmest perpleks Serena Williams, som efter blot 12 minutters spil kunne se sig selv bagud 0-4.
»Jeg prøvede forskellige ting, men i dag var der intet at stille op«, kommer det fra den tidligere mester, der stod i en Wimbledonfinale for 11. gang i karrieren.
Halep fortsatte med at dominere i kampens begyndelse og med rumænsk et momentum af dimensioner, kunne hun snildt serve første sæt hjem med 6-2 efter 26 minutter.
»Jeg tænkte slet ikke over den gode start jeg havde fået, indtil jeg kiggede over på tavlen og så den stod 5-2 i egen serv. Så blev det virkeligt for mig«, fortæller en glad Simona Halep.
Serena Williams fik en bedre start på andet sæt, hvor der fik mere præcision i slagene fra baglinjen, og spillerne fulgtes ad til stillingen 2-2. Men derfra stod der Simona Halep på resten af kampen. Serena Williams fik alt tilbage fra den lille rumæners stærke højrehånd, og til trods for et højere niveau end første sæts miserable start, kunne amerikaneren intet stille op overfor den 27-årige pige fra Costanta i Rumænien, som ufortrødent fortsatte sin march mod drømmen om Venus Rosewater-trofæet.
Caroline Wozniacki: Gigt er da kun noget, gamle mennesker får, tænkte jeg»Det er svært at beskrive, hvad der sker indeni mig i det øjeblik matchbolden er spillet. Benene vaklede lidt, jeg følte mig let og alt omkring mig blev bare smukt«, lyder det fra Wimbledonmesteren 2019.
Sidste gang Serena Williams stod i en grandslam-finale var ved US Open sidste år, hvor hun tabte til japanske Naomi Osaka.
»Man forventer altid, jeg vinder, og jeg er nok bare nødt til at finde ud af, hvordan jeg så vinder en finale igen«, kommer det afklaret fra det amerikanske ikon, der har vundet 23 grandslam-trofæer i karrieren.
Men dagens kvinde i den berømte skysovs hedder Simona Halep.
»Når man først har vundet én grand slam, tror man også på, at der kommer flere. Men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle vinde den på græs. Jeg spillede mit livs kamp, og jeg er meget stolt«, sige en lykkelig Simona Halep.
fortsæt med at læse



























