Hun er et af Danmarks største sportsnavne nogensinde.
Caroline Wozniacki har sat nye standarder for dansk tennis, men snart er det slut.
Blå bog
Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki har besluttet at indstille karrieren efter januars Australian Open, meddeler hun på sin Instagram-profil.
»De seneste måneder er det gået op for mig, at der er meget mere i livet, som jeg ønsker at opnå, væk fra tennisbanen«, skriver hun blandt andet.
Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget
Netop Australian Open er den største - og eneste grandslam - turnering, som Wozniacki har vundet.
Hun har tidligere ligget nummer et på WTA-touren i en lang periode, men de seneste år har skader og sygdom gjort det vsært for hende at holde sig i toppen af verdenseliten.
»Jeg har spillet professionelt, siden jeg var 15 år. I den tid har jeg gennemlevet et fantastisk kapitel i mit liv«, skriver hun.
»Med 30 WTA-titler i single, en førsteplads på verdensranglisten i 71 uger, en sejr i sæsonfinalen, tre olympiske lege, hvor jeg har blandt andet har båret mit fædrelands flag, og en grand slam-sejr i Australian Open har jeg opnået alt, jeg kunne drømme om på banen«.
Ritzau/Politiken
fortsæt med at læse


























