0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Holger Rune var for nylig med til at sikre Danmark en overbevisende Davis Cup-sejr over Puerto Rico, da han spillede i Holbæk.

Holger Runes mor: Vi spritter af overalt, men vi begrænser os ikke, og vi har også trænet med italienere her i Kroatien – vi er ikke hysteriske

Den danske tennisteenager Holger Rune er på tur rundt i Europa med sin ketsjer og sin mor. Han må droppe kvartfinale i Kroatien, og det bliver svært at holde gejsten med træning de næste seks uger uden kampe.

Tennis

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alle steder slår ændringer og aflysninger igennem på grund af coronavirus, og tennis er naturligvis heller ikke gået fri. Det betyder blandt andet, at det 16-årige stortalent Holger Runes kvartfinale fredag i kroatiske Porec er aflyst, og at han ikke kommer til at spille kampe foreløbig. Det er faktisk svært nok overhovedet at komme til at træne.​

Over hele kloden lukker tennisklubber ned for træning, og tennissportens store spillerorganisationer, ATP (mænd) og WTA (kvinder), aflyser en lang række turneringer, foreløbig de næste seks uger. Det sætter planlægning i stå, og for Rune-lejren, der er ivrig efter at jage succes og point, for at Holger Rune kan slå sig frem i hierarkiet, stiller det krav til fleksibilitet.

Hjemtur meningsløs

»Det hele er brandærgerligt, for Holger har fundet rytmen efter Davis Cup og har løftet opgaven her i Kroatien flot ved at være offensiv og spilstyrende i sine kampe. Men nu er der på grund af coronavirus hverken ITF- eller ATP-kampe de næste seks uger, og i Danmark har HIK lukket ned, så er der er ingen træningsmuligheder, hvis vi tager hjem nu«, fortæller Holger Runes mor, Aneke Rune.

Det har ikke været en beslutning, som var let at træffe, og den kommer til at gøre meget ondt på turneringsarrangører, spillere og tennisfans over hele verden

Men det har Rune-lejren fundet en midlertidig løsning på. Der er booket fly til Frankrig, og den næste tid vil der i stedet blive trænet på Serena Williams-træneren Patrick Mouratoglous akademi ved Nice. Og der er lagt flere spontane planer, der dog kan nå at blive indhentet at coronavirus.

»Vi håber at få et wildcard til de danske seniormesterskaber i starten af april, og jeg har søgt om det i dag (fredag, red.)«, siger Aneke Rune.

Holger Rune var ikke tilmeldt mesterskaberne, fordi han havde fået tildelt et wildcard til en ATP Challenger-turnering i Marbella, der skulle være startet 30. marts, men som nu er aflyst. Til gengæld har han nu fået et wildcard til en Challenger i Mexico med start 27. april.

Pause med krammeri

»Den håber vi meget på kan blive spillet, men vi ved det ikke, for måske forlænger ATP nedlukningen. Vi tager i øjeblikket bare en dag ad gangen, men det er godt nok længe at træne seks uger den kampe«, fortæller Aneke Rune.

»Med hensyn til egne forholdsregler, så spritter vi af overalt. På vej ind på banen, på vej ud, inden spisning, efter spisning, og vi krammer ikke, når der hilses på folk. Men vi begrænser os ikke i den forstand, og vi har også trænet med italienere her i Kroatien. Vi er ikke hysteriske«.

I sin kvartfinale i Porec skulle Holger Rune, nr. 846 på ATP-ranglisten, have mødt netop en italiensk modstander, 21-årige Giovanni Fonio (555), og danskeren kunne derefter eventuelt være kommet til at møde en anden italiener, 22-årige Julian Ocleppo (310), i en finale. Ocleppo er i øvrigt søn af den tidligere italienske tennisprofil Gianni Ocleppo.

Den største bekymring er sådan set bevægelsesfriheden, som vi normalt nyder så godt af i Europa

Mens det for Holger Rune går ud over deltagelse i en række ITF- og ATP Challenger-turneringer, må den mandlige tenniselite vinke farvel til store turneringer som f.eks. Indian Wells, Miami Open, Monte Carlo og Barcelona. Især de to sidstnævnte vil nok ikke mindst ærgre den spanske gruskonge Rafael Nadal, der her plejer at sætte gode point ind på kontoen.

Hans formand i ATP, italienske Andrea Gaudenzi, beklager, at det har været nødvendigt med disse foranstaltninger.

Annonce

»Det har ikke været en beslutning, som var let at træffe, og den kommer til at gøre meget ondt på turneringsarrangører, spillere og tennisfans over hele verden. Men vi er overbevist om, at det er den mest ansvarlige afgørelse i en tid, hvor det er spillernes, tilskuernes og de ansattes helbred, der er vigtigst under en sådan pandemi«, siger Andrea Gaudenzi til atptennis.com.

Ubehagelige danske tal

For hver dag bliver det sværere for mennesker at rejse rundt i verden, og det påvirker også tennisfolket, der netop er kendetegnet ved en meget flittig rejseaktivitet. Det giver også nervøse stunder i Rune-lejren.

»Den største bekymring er sådan set bevægelsesfriheden, som vi normalt nyder så godt af i Europa. Det gør mig trist at se, at for eksempel Tjekkiet lukker af for danskeres indrejse, og vi frygter naturligvis, at det samme sker i andre lande. Især fordi vi har himlende høje coronatal set på landets størrelse, formentlig fordi vi har peaket nu, hvor skiferieholdet er kommet hjem, og vi har været gode til at teste. Men det ændrer ikke på tallene, og jeg er bange for, at folk ser rødt, når de ser vores danske pas«, vurderer Anke Rune.

Fortsætter coronaviruspandemien med at udvikle sig i den forkerte retning, kan tennissæson 2020 ende i glemmebogen. Men det er måske også ligegyldigt, hvis man ser problemerne i en større sammenhæng.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?