Egentlig lå det lidt i kortene, at kvindernes Wimbledon-finale skulle blive sæsonens tredje store titelduel mellem ranglistens nr. 1, australske Ashleigh Barty, og nr. 4, hviderussiske Aryna Sabalenka. Men sådan blev det ikke.
For trods en elendig optakt til Wimbledon lykkedes det tjekkiske Karolina Pliskova (nr. 13) at nå titelkampen efter en flot gevinst mod Sabalenka i semifinalen, men spørgsmålet var, om Pliskova kunne løfte niveauet endnu en tak, så hun også kunne udfordre Barty.




























