Daniil Medvedev slog onsdag aften tyske Alexander Zverev i to tætte sæt 7-6, 6-4 i sæsonfinalen i Torino.

Medvedev er som første mand klar til semifinalerne i Torino

Medvedev er semifinaleklar efter sejr i to sæt over Alexander Zverev 7-6, 6-4. Foto: Guglielmo Mangiapane/Ritzau Scanpix
Medvedev er semifinaleklar efter sejr i to sæt over Alexander Zverev 7-6, 6-4. Foto: Guglielmo Mangiapane/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Som den første i dette års ATP Finals er Daniil Medvedev klar til weekendens semifinale.

Onsdag aften slog Medvedev i to tætte sæt tyske Alexander Zverev 7-6, 6-4.

I den første gruppekamp havde Medvedev også vundet i to sæt, da han besejrede Andrey Rublev 6-4, 6-2, og han er dermed klar til semifinalen med en gruppespilskamp tilbage.

Daniil Medvedev kom stærkt fra start ved at bryde Alexander Zverev, men det rystede ikke tyskeren, der servede skarpt i resten af sættet.

Det lykkedes også for Zverev undervejs i første sæt at bryde Medvedes serv og komme tilbage i et tæt første sæt, der skulle afgøres i tiebreak, hvor begge spillere lavede mange fejl.

De to spillere havde også svært ved at afgøre en intens tiebreak, hvor Medvedev endte med at trække det længste strå 9-7.

I andet sæt holdt begge spillere igen deres serv og fulgtes pænt ad, inden Medvedev foran 5-4 udnyttede sin første breakbold i sættet og sikrede sejren.

Fredag møder Medvedev spanske Carlos Alcaraz i den sidste gruppekamp, mens Alexander Zverev står over for Andrey Rublev.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her