Normalt ved kuskene selv i tætte opløbsdueller udmærket, hvem der er gået af med sejren, men fredag aften i Charlottenlund kørte René Kjær to gange efter opløbskamp mod staldene i overbevisning om, at han havde tabt.
I det første tilfælde med Skum, som han havde kørt frem udvendigt på første langside, hvor tempoet var blevet taget ud af løbet. Skum gled til føring i opløbet, men blev hårdt angrebet af Gogo Dodo (Peter Søndergård), og ved målpassage sammenlignede Kjær de to sulkyers hjul og konstaterede, at han var blevet slået.




























