Flere danske travstjerner har meldt deres deltagelse i Malmøs internationale trav lørdag eftermiddag, men enten har de fået elendige startspor eller også er de kommet i konkurrence med verdensstjerner, hvorfor sejrsforhåbningerne er noget nedsat.
Helt i verdensklasse er opgøret C.L.Müllers Memorial på distancen 2640 meter, hvor Triton Sund (Örjan Kihlström), Commander Crowe (Peter Ingves) og L’Amiral Mauzun (Jean Michel Bazire) ventes at udkæmpe en drabelig dyst.




























