Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om EP19


    Rina Ronja Kari. Efter måneders tøven melder EU-modstandernes frontfigur sig klar til et valg mere. Rina Ronja Kari vil stå i spidsen for den danske exitbevægelse – daxit.
Foto: Gregers Tycho

Rina Ronja Kari. Efter måneders tøven melder EU-modstandernes frontfigur sig klar til et valg mere. Rina Ronja Kari vil stå i spidsen for den danske exitbevægelse – daxit.

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meningsmåling: Opbakning til dansk Brexit smuldrer langsomt

Ny måling fra Megafon viser, at kun 20 procent af de adspurgte mener, at der bør blive afholdt en folkeafstemning i Danmark om fortsat dansk EU-medlemskab. Det kan skyldes, at det kaotiske Brexit-forløb har taget toppen af entusiasmen blandt de mest EU-kritiske danskere.

EP19
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skulle man tilhøre den gruppe af danskere, der får morgencroissanten galt i halsen blot ved snakken om Dexit, er der gode nyheder.

Det lader nemlig ikke til, at der er en folkeafstemning om fortsat dansk EU-medlemskab på vej lige rundt om hjørnet. I hvert fald er der en meget begrænset folkelig opbakning bag et sådant projekt.

Kun 20 procent af danskerne mener, at det ville være en god idé at gennemføre en pendant til den britiske afstemning, Brexit, herhjemme. Det viser en måling, som Megafon har foretaget for TV 2 Nyhederne og Politiken.

Modsat synes 74 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at det danske EU-medlemskab ikke bør genovervejes. Og det mener Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU siden 2014, at der er en meget enkel forklaring på:

»Jeg tænker, det er meget naturligt, hvis danskerne har kigget på den britiske situation og tænkt: Puha, det ser en smule kaotisk ud. Men det ændrer ikke på, at vi stadig ønsker en folkeafstemning. Det kunne vi ikke drømme om at ændre på, bare fordi der er et flertal for det modsatte i en meningsmåling«, siger hun og fortsætter:

»Men hvis vi melder os ud af EU, er det klart, at vi skal have skal alternativer til, hvad vi så skal gøre. Og de skal ligge klar allerede inden afstemningen. På den måde ville man kunne undgå den meget kaotiske situation, Storbritannien er endt«.

Er det alternativer, som du allerede på nuværende tidspunkt, har liggende klar, i og med du ønsker en folkeafstemning snarest muligt?

»Nej, ikke som samlet pakke. Vi har blot peget på en række muligheder. For eksempel synes vi, at der skal gå et år, fra afstemningen bliver udskrevet, til den bliver afholdt. Samtidig har vi et ønske om ikke bare komme med pakken, men at udvikle den sammen med borgererne. Derfor synes vi, at der bør afholdes en række dialogmøder for borgere, hvor vi indrager dem i diskussionen, om hvordan de her alternativer mere præcist skal se ud«, siger hun og slår fast:

»Vi synes ikke, at det er sundt for debatten, hvis det bare er os, som kommer med færdige pakke«.

Dexit, hvordan?

Målingen fra Megafon viser også, at der er sket et markant fald i opbakningen til en Dexit-afstemning i løbet af de seneste tre år. Umiddelbart efter den britiske afstemning i 2016 var der 37 procent, der gerne ville have en dansk udmeldelses-afstemning. I efteråret 2018 faldt tallet til 26 procent.

Hvad får dig til at tro, at en udmelding af EU kan lykkes, når det har vist sig at være så svær en opgave i Storbritannien?

»Problemet i Storbritannien var, at de ikke diskuterede alternativer. Der var ikke en plan for, hvordan Storbritanniens relation skulle være til EU bagefter. Folk vidste ikke, hvad de sagde ja til. Spørgsmålet, du skal kunne være på som politiker, er, hvad relationen mellem sit land og EU skal være. Og det har vi nogle løsningsforslag til, i hvert fald har vi en helt anden køreplan«, siger hun og henviser til debat- og dialogmøder.

Derudover mener Rina Ronja Kari, at der ligger et stort ansvar hos det pågældende parlament, altså Folketinget: At de skal være deres opgave voksen og lave et kompromis på tværs af partierne, selv hvis –hvad der nok gør – opstår uenighed under en eventuel udmeldelse:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men se blot på, da vi stemte om retsforbeholdet i Danmark. Der gik ikke mere end et par dage, før statsministeren havde holdt møder med samtlige af landets partier – og ikke mindst lavet en aftale med dem alle sammen, hvordan vi nu skulle håndtere det«.

Hvad skal der til for, at ja-siden bliver større?

»I et demokrati fungerer det sådan, at vi tager en debat, og så må vi se, hvad det ender med. Vi har ikke haft den folkeafstemning, så vi ved sådan set ikke, hvad borgerne mener. Hvis man kigger for meget på meningsmålingerne, kommer man også nogen gange til at stirre sig blind«.

»Jeg tolker ud fra den Megafon-måling, at vi har en stor opgave foran os i at forklare borgerne, hvorfor vi synes, det er vigtigt med en ny folkeafstemning. Og må vi jo se, om de er enige. Jeg er i hvert fald aldrig bange for at tage en folkeafstemning. Heller ikke selv om vi ligger bagud i meningsmålingerne«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden