0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tinne Hjersing Knudsen
Foto: Tinne Hjersing Knudsen

Valg. EU-parlamenterikerne stemte i dag hemmeligt om godkendelsen af den nye kommissionsformand.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske parlamentarikere sagde betinget ja til Juncker

Flere europaparlamentarikere var til det sidste i tvivl om, hvad de ville stemme.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flertallet af de 13 danske medlemmer af Europaparlamentet stemte i dag ja til, at den konservative politiker fra Luxembourg, Jean-Claude Juncker, kunne blive formand for EU-kommissionen.

Juncker er netop blevet valgt på en plenarsamling i Strasbourg med 422 stemmer ud af 761 i ryggen.

Socialdemokraterne var i tvivl til det sidste De tre medlemmer fra Socialdemokraterne kunne ikke blive enige om, hvad de ville stemme, og derfor er de endt med at gå i hver sin retning. OIe Christensen stemte for, og det samme gjorde Jeppe Kofod mere eller mindre uvilligt.

»Juncker er ikke min kop the. Han er borgerlig og signalerer ikke fornyelse. Men medlemslandene har nu engang peget på ham«, siger Kofod.

Jeppe Kofod glæder sig til gengæld over, at Juncker er kommet med flere indrømmelser til den socialdemokratiske gruppe i det arbejdsprogram, han lagde frem i Europaparlamentet tidligere i dag.

LÆS OGSÅ

»Jeg har fået ting igennem i dialog med Juncker. Jeg ønsker en reel forandring i EU, og det program, som er fremlagt, er et skridt i den rigtige retning. Så uanset min modvilje mod Juncker, så kan vi risikere et værre alternativ. Så det blev et køligt ja«, siger han.

Schaldemose: Han er for konservativ

Christel Schaldemoses modstand mod Juncker var større end hendes to kollegers. Hun undlod at stemme.

»Jeg stemmer blank fordi jeg ikke aktivt kan støtte Juncker. Han er for føderal og for konservativ for mig. Og jeg er uenig i processen, der har ført til hans udpegning«, skriver hun i en mail til Politiken.

»Men jeg stemmer ikke imod ham, for at anerkende at der er et borgerligt flertal i EU og Rådet som han repræsenterer og fordi han trods alt har lovet en ny indsats mod social dumping og et mere fair indre marked«, tilføjer Schaldemose.

Med den nye proces har Europaparlamentet fået mulighed for at udpege deres kandidat til formanden for kommissionen, før stats- og regeringslederne gør det.

På den måde har Europaparlamentet fået en magt over udnævnelsen, som de ikke har haft før.

DF: Juncker er »uspiselig« for os
Dansk Folkepartis fire medlemmer af Europaparlamentet stemte alle imod Jean-Claude Juncker. Ifølge Morten Messerschmidt skyldes det først og fremmest processen, der har fået ham valgt, fordi det giver alt for meget magt til Europaparlamentet.

»Ved at vælge Juncker som spidskandidat for EPP, fratages medlemslandene retten til at udpege EU's mest magtfulde politiker. Det er selvsagt uacceptabelt for os«, siger han.

»Men dertil kommer rent politisk, at Juncker jo grundlæggende ønsker mere EU. Han vil have fælles forsvar og fælles udlændingepolitik og har som formand for euro-gruppen vist, at han ønsker mere EU-indblanding. Det er helt uspiseligt for DF«, tilføjer Messerschmidt.

Radikale Venstre er glade for kvindekrav
Morten Helveg Petersen stemte ja til Juncker som den nye kommissionsformand, fordi hans politiske gruppe, ALDE, har haft en god dialog med Juncker. Det er især Junckers imødekommenhed over for flere kvindelige kommissærer, der glæder det radikale medlem af Europaparlamentet.

»Juncker understreger vigtigheden af at fastholde stabilitetspagten, at investere i bredbånd, energinet og at EU skal være førende i vedvarende energi. Energieffektivitet og det digitale indre marked vil også være højt på dagsordenen. Jeg er også glad for Junckers holdninger om at den frie bevægelighed er en mulighed, ikke en trussel«, siger Morten Helveg Petersen.

Bendtsen tror på Junckers vækstpakke
Konservatives medlem af Europaparlamentet, Bendt Bendtsen, som er medlem af den samme gruppe i Europaparlamentet, som Juncker er blevet udpeget til kandidat for, stemte ja til den 59-årige politiker fra Luxembourg.

»Jeg forventer, at han er med til at sætte gang i væksten i Europa, og får de europæiske nationalstater til at gennemføre de nødvendige reformer. Jeg mener også, at han er garant for, som finansminister gennem 20 år i sit eget land, at holde styr på økonomien«, siger Bendt Bendtsen.

»Han vil ikke køre Italiens og Frankrigs vej mod mere gældssættelse. Han har i øvrigt varslet en større investeringspakke på 300 mia. euro«.

SF: Processen var for vigtig til at stemme nej

Margrete Auken, som er medlem af Europaparlamentet for Socialistisk Folkeparti, var også i tvivl til det sidste, om hun ville stemme for eller imod Juncker. Hun endte med at stemme for ham på grund af den tale, han holdt i parlamentet umiddelbart inden afstemningen.

»Hans tale var klart bedre end jeg havde regnet med. Han er dog konservativ«, skriver hun i en mail til Politiken.

Annonce

Aukens største begrundelse for at stemme ja er den nye proces, der har fået ham valgt, som hun i modsætning til Morten Messerschmidt (DF) og Christel Schaldemose (S) mener er meget demokratisk.

»Mit argument med at styrke den parlamentariske og dermed demokratiske indflydelse på kommissionen er blevet endnu stærkere hos mig. Det har jo hidtil været et af de hyppigst fremførte argumenter fra EU-kritikernes side, at Kommissionen ikke havde noget demokratisk mandat«, skriver Auken.

Venstre stemte modvilligt ja
De to medlemmer af Europaparlamentet fra Venstre, Jens Rohde og Ulla Tørnæs, stemte begge for Juncker som den nye kommissionsformand.

»Juncker er ikke min mand, men politik handler ikke om personer, men om at få mest mulig indflydelse. Ved at stemme for Juncker i dag har vi i den liberale gruppe sikret, at vækst og nye arbejdspladser ligger øverst på Junckers dagsorden, og dermed på den nye kommissions dagsorden«, siger Ulla Tørnæs.

»Juncker har lovet os, at han inden for de første tre måneder vil fremlægge en ambitiøs plan for vækst og nye arbejdspladser. Derudover vil han arbejde målrettet for at sikre reel udvikling af det indre digitale marked og et reelt indre marked for energi. Det er kernemærkesager for Venstre og derfor løfter, som jeg vil holde Juncker op på i de kommende måneder«, tilføjer hun.

Folkebevægelsen mod EU: Han står for sparepolitik

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU fortæller, at hun var en af dem, der stemte nej til den nye formand for EU-kommissionen. Det gjorde hun, fordi hun mener, Juncker har ansvaret for en alt for hård sparepolitik i EU’s sydlige medlemslande.

»Jeg stemmer nej til Juncker, fordi han har været bannerfører for EU's nedskæringspolitik. En politik, som har medført, at over 25 millioner EU-borgere i dag er arbejdsløse, og som har gjort, at 125 millioner mennesker lever på kanten af eller i fattigdom. Juncker vil stå for mere af den samme politik, og han vil samtidig give EU langt mere magt«, siger Rina Ronja Kari.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden