Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
'Manden med leen' Den nye amerikanske base i Sahara skal især bruges af droner som 'reaper' til overvågning af og angreb på terrorgrupper i det enorme landområde
Foto: Lt. Col. Leslie Pratt/AP

'Manden med leen' Den nye amerikanske base i Sahara skal især bruges af droner som 'reaper' til overvågning af og angreb på terrorgrupper i det enorme landområde

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA bygger militær base i Saharas alleryderste afkrog

Flybasen i Agadez skal primært bruges af droner, der overvåger og angriber terrorgrupper i den lovløse nordvestlige del Sahara, men Agadez er også den by, som flertallet af Afrikas fattige migranter skal passere på vej til Europa.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Handelskaravaner, desperate afrikanere på vej til det forjættede Europa, islamistiske terrorister, en af Moammar Gadaffis flygtende sønner, uran-eksperter og endda kokain fra Sydamerika på vej ad bagdøren til Europa.

Ørkenbyen Agadez på kanten til Sahara har gennem årene været vidne til lidt af hvert, og nu har et nyt eksotisk islæt slået lejr lidt udenfor byen.

US Africom er ved at være færdig med byggeriet af, hvad der formodes at blive USA's næststørste militærbase på kontinentet. Amerikansk militær investerer op mod 1,5 milliarder kroner i basen i Niger, der er et af verdens fattigste lande.

Luftbasen, der med 1,8 kilometer asfalteret landingsbane kan tage selv de største amerikanske militære transportfly af typen C17 Globemaster, er ved at være færdig. Satellitbilleder viser, hvordan barakker og anden infrastruktur snart er klar til den planlagte ibrugtagning næste år.

Hidtil har det amerikanske forsvarsministerium Pentagon holdt lav profil med oplysninger om basen i Agadez, men efter det anerkendte amerikanske netmagasin Intercept har nærlæst Pentagons anlægsbudgetter og fået aktindsigt i en række dokumenter, bekræfter forsvarsministeriets talsmand, Michelle Baldanza, at USA betaler for byggeriet af »landingsbanen, tilhørende arbejder og andet infrastruktur«.

Mens Pentagon sætter arbejdet til at koste 750 millioner kroner, vurderer Intercept, at der nærmere bliver tale om det dobbelte, når man tager højde for udgifter til brændstoflagre og andre ting.

Basen skal primært bruges af droner af typen Reaper, der er den største drone i det amerikanske forsvar. Dronerne skal ifølge Pentagon bruges til at overvåge - og formentlig også angribe - terroristgrupper i området. Reaper - som kan løseligt oversættes til 'Manden med leen' er fjernstyret. Dronepiloten, der styrer flyet, sidder typisk bag en skærm i USA, hvorfra han også kan affyre dronens missiler.

Vestlig militær interesse for Afrika

Islamistiske terrorgrupper med bånd til al Qaeda og lokale oprør har i de senere år hærget Nigers nabolande, Mali og Libyen. Knap 20 forskellige grupper er aktive i området, der gradvist har fået en stadig højere prioritet i både USA's og Nato's militære aktiviteter.

En dansk general er leder af FNs operation i Mali, hvor omkring 40 danske soldater deltager. Danmark har gennem årene - og i langt mindre målestok - fulgt USA's øgede militære tilstedeværelse på kontinentet. Styrker fra Jægerkorpset har medvirket i fælles øvelser i et andet af Nigers urolige nabolande,Tchad, og frømandskorpset har trænet specialstyrker i Cameroun.

Men det er først og fremmest den gamle kolonimagt Frankrig, der har været aktiv med permanente baser i den vestlige del af Sahel-området på kanten til selve Sahara-ørknen, mens USA i dag har midlertige baser og udstationeret mandskab tværs over kontinentet.

USA's hidtil eneste egentlige militære base i Afrika ligger tusinder af kilometer mod øst i ministaten Djiibuti på Afrikas Horn, hvor Camp Lemonnier huser over 3.000 amerikanske soldater og civilt ansatte. Mens Camp Lemonnier dækker både den arabiske halvø og Afrikas Horn med fokus på Somalia, så skal basen i Agadez fokusere på Nordvestafrika.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Agadez - porten til Europa

Sammen med en stribe mindre midlertidige baser tværs over Afrika udgør nybyggeriet i Nigers ørken et 'bælte' af amerikanske militære installationer, der geostrategisk groft sagt udgør grænsen mellem den nordlige islamisk dominerede del af kontinentet og den sydlige del, hvor islam som religion gradvist vinder mere og mere fodfæste på bekostning af især de traditionelle kristne trosretninger.

Samtidig kan det øgede immigrationspres fra Afrika syd for Sahara gøre især basen i Agadez til udgangspunkt for indsamling af oplysninger om unge afrikanske mænds forsøg på at kæmpe sig vej til en bedre tilværelse i Europa.

Ifølge oplysninger fra FN's organisation for international migration, IOM, blev der registreret 45.000 migranter på vej gennem denne del af Niger fra februar til april i år.

Nigers særlige betydning

Nigers præsident Mahamadou Issoufou nyder godt af de tætte bånd til USA og Vesten. Siden 2013 er den amerikanske militære hjælp steget fra omkring 300 millioner kroner om året til knap 800 millioner i år. Det handler ikke kun om terrorister og al-Qaeda: Franske selskaber driver en af verdens største uranminer ved Arlit nord for Agadez, og uranudvindingen gør området strategisk vigtigt også for USA.

Der har været angreb fra blandt andre Boko Haram og organisationer med tilknytning til al Qaeda i Vestafrika (AQIM- al Qaeda i Mahgreb) i Niger, men i forhold til situationen i nabolandene er der forholdsvist roligt.

Det kan der imidlertid hurtigt ændres på. Efter terrorister dræbte en stribe ansatte på det satiriske blad Charlie Hebdo i Paris i januar 2015, meldte præsidenten sig under slagordet 'Je Suis Charlie', og tog til Paris for at vise sympati med ofrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det udløste voldsomme protestdemonstrationer hjemme i Niger, og Issoufou måtte bakke og understrege, at han kun var imod terror, og at rejsen til Paris ikke var et udtryk for, at man kunne tillade satiretegninger af profeten Muhammed som dem, der var bragt i Charlie Hebdo.

    Alt om EP19

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden