Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump underskriver dekret, der fjerner Obamas klimatiltag

Den amerikanske regering ser ud til at bryde global klimaaftale uden at have opsagt den.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's præsident, Donald Trump, har tirsdag underskrevet et dekret om at tilbagerulle centrale dele af sin forgænger Barack Obamas klimalovgivning.

»Min regering vil stoppe krigen mod kul«, sagde Trump, inden han tirsdag aften dansk tid underskrev dekretet.

» Jeg tager et historisk skridt for at hæve restriktionerne på amerikansk energi for at tilbagerulle regeringens indblanding og fjerne love, der dræber arbejdspladser«, sagde han.

Det vidtfavnende dekret skal tilbagerulle en række centrale love og dekreter fra Obamas regeringsperiode og grundlæggende ændre den amerikanske regerings tilgang til verdens stigende temperaturer og vandstande.

Centralt i Trumps pakke er en omskrivning af Obamas klimalov fra 2015, den såkaldte Clean Power Plan, hvis mål er at begrænse eksisterende kraftværkers udledning af drivhusgasser.

Desuden skal klimahensyn ikke på samme måde som hidtil inddrages i statslige analyser, og den indirekte omkostning ved udledning skal ikke længere vægtes så tungt i statens budgetter.

Til gengæld vil Donald Trump booste USA’s kulindustri. Præsidenten vil blandt andet ophæve Barack Obamas stop for anlægning af nye kulminer på føderal jord.

Næppe flere kuljobs

Regeringens centrale argumenter er ifølge regeringskilder, der på forhånd havde briefet amerikanske medier om indholdet af dekretet, at gøre USA »energiuafhængigt« og sikre amerikanske jobs.

Donald Trump førte kampagne på at bringe USA’s kuljobs tilbage. Men det kommer ifølge eksperter ikke til at ske.

USA er i forvejen selvforsynende med kul. Så Clean Power Plan har »intet som helst med såkaldt energiuafhængighed at gøre«, siger Robert Stavins, der er energiøkonom ved Harvard University, til avisen New York Times.

De nye initiativer vil nok forlænge levetiden for en række ellers lukningstruede kulminer, men det vil næppe øge beskæftigelsen. Kun 60.000-75.000 amerikanere arbejder i kulindustrien, der i disse år gennemgår en kraftig mekanisering, som på sigt reducerer behovet for mandskab markant.

»Så selv hvis vi så en øget kulproduktion, ville vi se en nedgang i kuljobs«, siger Robert Godby, der er energiøkonom ved University of Wyoming, til New York Times.

Donald Trumps plan bliver dog alligevel mødt med jubel fra kulindustrien, der forventer flere nye jobs.

Atomkraft kan blive ramt

Kulindustriens tilbagegang skyldes i høj grad priskonkurrence fra billig naturgas. Og i nogle dele af USA kan også vedvarende energi fra sol og vind konkurrere økonomisk med kul, påpeger Ethan Zindler fra nyhedsbureauet Bloombergs afdeling new energy finance over for avisen Washington Post.

Det er faktisk atomkraftværker, der kan blive hårdest ramt af opgøret med Clean Power Plan og dens loft over CO2-udledningen, vurderer han.

Mange af USA’s cirka 100 atomkraftværker er gamle, og en tredjedel er ifølge Ethan Zindler ikke konkurrencedygtige.

»Der er nok ikke meget, der kan forhindre, at de værker i de kommende år bliver sendt på pension og erstattet af gas, vind og sol«, vurderer han over for avisen.

Risikerer at smadre programmer, der sikrer miljøet

Tom Steyer, der er formand for klimaorganisationen NextGen Climate, beskylder i en udtalelse præsidenten for at smadre programmer, der skaber jobs og sikrer miljøet, for at tillade selskaber at tjene penge på at forurene.

Donald Trumps nye dekret indeholder ikke nogen opsigelse af den globale klimaaftale fra 2015, hvor hele 195 lande blev enige om at holde verdens gennemsnitlige temperaturstigning under 2 grader.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men eksperter ser det som et signal om, at USA ikke vil efterleve sit løfte om at reducere sin egen udledning med 26 procent i 2025 i forhold til 2005-niveauet.

Det vil kræve »fuld implementering af den nuværende regulering plus yderligere regulering«, siger Michael Oppenheimer, der er klimaforsker ved Princeton University, til New York Times.

Har ofte modsagt sig den menneskeskabte opvarmning

Donald Trump har mange gange modsagt den menneskeskabte opvarmning, som et stort flertal af videnskabsfolk er enige om er i gang. I 2012 tweetede han, at konceptet om global opvarmning blev skabt »af og for kineserne« for at skade USA’s industriproduktion. I dag er argumentet fra Trumps regering ændret til, at der er stor videnskabelig usikkerhed.

Dekretet betyder dog ikke, at USA’s udledning vil vokse fra den ene dag til den anden. Clean Power Plan er stadig under behandling ved en appeldomstol. Her skal miljøministeriet, EPA, nu slå knuder på sig selv og argumentere stik imod sin hidtidige linje.

Selv om det lykkes regeringen at overbevise retten, vil amerikanske stater som for eksempel Californien sandsynligvis begynde at føre en endnu mere selvstændig energi-, klima- og miljøpolitik.

»Vi ser begyndelsen på, at stater tager kontrol over deres egen skæbne«, siger Tim Profeta, der leder et miljøinstitut på Duke University, til Washington Post.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden