Slagsmålet, der brød ud i lys lue på topmødet mellem EU og den Afrikanske Union (AU) i Elfenbenskystens hovedstad, Abidjan, var usædvanligt.
Det begyndte allerede mandag med et brag, da AU-formanden rundsendte et forslag til udtalelse om slaveri, tortur og andre grusomme krænkelser af menneskerettighederne i Libyen. Libyerne tog straks ordet og råbte højere og brugte stærkere ord, end man er vant til i de kredse, fortæller en deltager i det lukkede møde til Politiken.


























