0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trump og May: Syriens kemiske angreb må ikke ske ustraffet

I en telefonsamtale blev de to ledere enige om behovet for at reagere på Assad-regimets kemiske angreb.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den britiske premierminister, Theresa May, og USA's præsident, Donald Trump, er i en telefonsamtale torsdag blevet enige om, at det er vigtigt at reagere på det syriske styres brug af kemiske våben.

»De (Trump og May, red.) blev enige om, at det er vigtigt, at brugen af kemiske våben ikke må ske ustraffet«, står der i en erklæring fra Mays embedsbolig i Downing Street.

Derudover blev de to ledere enige om 'behovet for at forhindre Assad-regimet i yderligere brug af kemiske våben'.

»De blev enige om at fortsætte med at arbejde tæt sammen om en international reaktion«, lyder det i erklæringen.

Ud over Theresa May skal Donald Trump tale med den franske præsident, Emmanuel Macron, om et muligt svar på det syriske angreb.

Holdt møde med rådgivere

Tidligere torsdag meddelte Det Hvide Hus, at præsident Trump endnu ikke har truffet en 'endelig beslutning' om, hvordan USA skal reagere på det formodede kemisk angreb i Syrien sidste weekend.

Trump holdt torsdag møde med sine øverste nationale sikkerhedsrådgivere om emnet.

»Præsident Trump har netop afsluttet et møde med sit nationale sikkerhedshold for at diskutere situationen i Syrien. Der er ikke truffet en endelig afgørelse«, sagde Sarah Huckabee Sanders, talsmand for Det Hvide Hus, torsdag aften dansk tid.

Meldingen fra Det Hvide Hus kom, efter at Theresa May samme dag havde holdt krisemøde i Downing Street om situationen i Syrien, hvor mindst 40 mennesker blev dræbt i et angreb i byen Douma i lørdags.

Theresa May sagde efter mødet, at hendes topministre er enige om 'behovet for at handle'.

Imens har Rusland advaret mod enhver eskalering, der kan udløse en konflikt mellem amerikanerne og russerne og har indkaldt til et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd fredag.

I Washington sagde Trump tidligere torsdag, at en beslutning vil komme 'forholdsvis snart'.

I mellemtiden er en fransk fregat, britiske ubåde lastet med missiler og den amerikanske destroyer 'USS Donald Cook' udstyret med Tomahawk-raketter alle rykket inden for en rækkevidde af Syriens kyst.

Tidligere torsdag udtalte den franske præsident, Emmanuel Macron, at Frankrig har beviser for, at kemiske våben blev anvendt af Syriens regering i angrebet sidste weekend.

»Vi har beviser for, at kemiske våben - i hvert fald klor - blev anvendt, og at det var regimet omkring præsident Bashar al-Assad, som stod bag«, sagde Macron til den franske tv-station TF1.

Efter lørdagens angreb har flere hundrede mennesker ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, haft symptomer på at være blevet ramt af kemiske våben.

ritzau