Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager (R), opfordrer til at slå koldt vand i blodet op til dagens EU-topmøde om migrationskrisen.
»I dag står vi ikke længere overfor en million mennesker, der kommer til Europa. Vi står ikke med en eksistentiel krise for det europæiske demokrati, som vi gjorde i 2015. Se på tallene. Vi er nede på 40.000, der er kommet i det første halvår. De ting, vi har sat i værk, er begyndt at virke«, siger Margrethe Vestager.

























