0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Emrah Gurel/AP
Foto: Emrah Gurel/AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erdogan erklærer sejr i valg om mere magtfuld præsident

Det var nok med en valgrunde ved det tyrkiske præsidentvalg, hvor Erdogan nu overtager post med større magt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Recep Tayyip Erdogan er genvalgt som Tyrkiets præsident. Det erklærer han selv søndag aften på baggrund af et uofficielt resultat.

»Jeg er af nationen blevet betroet opgaven og pligten som præsident«, siger Erdogan fra sin præsidentbolig i Istanbul.

Den siddende præsident, som har været leder i Tyrkiet siden 2003 - først som premierminister og siden som præsident - fik over halvdelen af stemmerne. Dermed er han direkte valgt i præsidentvalgets første runde.

Et oppositionsparti hævder dog, at stemmetallene i de tyrkiske statsmedier er manipulerede. Ifølge oppositionens egen optælling står Erdogan til at få under halvdelen af stemmerne.

Stemmescoren for Erdogan dalede jævnt hen over aftenen, hvilket var ganske ventet. Han stod først til knap 60 procent, mens han med 95 procent talt op står til at få 52 procents opbakning.

Erdogans nærmeste rival var Muharrem Ince, og han stod med næsten alle stemmerne talt op til en opbakning på omkring 30 procent.

Oppositionspartiet CHP har søndag aften hævdet, at de uofficielle resultater fra nyhedsbureauet Anadolu er forkerte.

Talsmand Bülent Tezcan siger i partiets hovedkvarter i Ankara, at en optælling af 10.000 stemmeurner viser, at Erdogan får 46 procent af stemmerne. Dermed vil han ikke opnå direkte genvalg.

CHP opgør opbakningen til partiets egen kandidat, Muharrem Ince, til 40 procent. Det rapporterer det tyske nyhedsbureau dpa.

» Anadolu manipulerer tallene. Jeg appellerer til vores repræsentanter på valgstederne om at blive der«, skriver Ince på Twitter.

Lille flertal gav flere beføjelser

Erdogan har været præsident siden 2014, men denne gang tager han fat på en embedsperiode med større magt.

Ved en folkeafstemning i 2017 blev det med et lille flertal afgjort, at præsidenten får flere beføjelser.

Erdogan havde selv valgt at fremrykke præsidentvalget, der ellers var planlagt til november 2019.

Han har argumenteret for, at de nye magtbeføjelser vil gøre præsidenten i stand til at håndtere Tyrkiets store økonomiske problemer.

Den tyrkiske lira har således mistet 20 procent af sin værdi sammenholdt med dollaren alene i 2018.

Derudover vil en mere magtfuld præsident gøre det lettere at håndtere kurdiske oprørere, mener præsidenten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?