De religiøse mænd i Kasimpasa var tidligere kendt for at have en særlig måde at gå ned ad gaden på. De trådte hælen ned på skoen, skød brystet frem og skuldrene tilbage og svingede bedekransen om pegefingeren. Tahsin Sevinc viser det med et par skridt. Den 54-årige ligner med sit lange grå nakkehår et øjeblik en gadedreng. Så griner han.
»Jeg gjorde det selv, men nu har jeg ikke mange lejligheder til det«, siger han.
Kasimpasa er et konservativt arbejderkvarter i storbyen Istanbul. Her på de slidte gader og mudrede marker voksede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, op. I dag kan Tahsin Sevinc og de andre mænd i barbersalonen og på cafeen nede ad hovedgaden stadig se og høre Kasimpasa i deres elskede præsident. Det ligger i hans måde at bevæge sig og tale på, forklarer de.
I Tyrkiet betegner begrebet ’kasimpasali’ den dag i dag en gadedreng, der taler direkte og ikke viger tilbage fra at ydmyge sin modstander. Her fra Kasimpasa er der ikke langt til det velhavende kvarter Nisantasi og barerne i Beyoglu, hvor mange oplever Tyrkiets præsident som en despot, der altid råber vredt og hævner sig på sine modstandere. Her på cafeen bruger de ældre mænd ordene »gavmild«, »ærlig« og »ydmyg« til at beskrive kvarterets berømte søn.
