A truck perches on the edge of the Morandi highway bridge that collapsed in Genoa, northern Italy, Wednesday, Aug. 15, 2018. A large section of the bridge collapsed over an industrial area in the Italian city of Genova during a sudden and violent storm, leaving vehicles crushed in rubble below. (AP Photo/Antonio Calanni)
Foto: Antonio Calanni/AP

A truck perches on the edge of the Morandi highway bridge that collapsed in Genoa, northern Italy, Wednesday, Aug. 15, 2018. A large section of the bridge collapsed over an industrial area in the Italian city of Genova during a sudden and violent storm, leaving vehicles crushed in rubble below. (AP Photo/Antonio Calanni)

Internationalt

Italien vil have kollapset bro genopbygget hurtigt

En del af en motorvejsbro i Genova kollapsede tirsdag. Nu undersøges selskabet, der stod for broen.

Internationalt

Firmaet bag motorvejsbroen i Genova, som tirsdag kollapsede med mindst 38 døde til følge, skal øjeblikkelig påtage sig opgaven med at genopbygge broen.

Og Autostrade, som driver broen og flere af Italiens andre betalingsveje, skal selv betale for genopførelsen, der skal ske inden for en begrænset tidshorisont.

Så klar er meldingen fra den italienske transportminister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Italienske efterforskere er ved at undersøge, om broens kollaps, der skete tirsdag eftermiddag, skyldes manglende vedligeholdelse, fejl i designet eller noget tredje.

Den italienske premierminister, Giuseppe Conte, har dog allerede været ude og bebrejde Autostrade.

Nu har de italienske myndigheder torsdag indledt en undersøgelse af selskabet, oplyser ministeriet i en meddelelse ifølge Reuters.

Autostrade har således fået 15 dage til at bevise, at selskabet har levet op til de kontraktlige forpligtelser for at sikre, at broen fungerede ordentligt, således at ulykker blev undgået.

Havde advaret om mulig ulykke

Broen i Genova var bygget i 1967. Det var et 200 meter langt stykke, som tirsdag kollapsede. Det fik biler til at falde ned fra 40 meters højde.

Frygten for at andre dele af broen kan kollapse, har fået italienske myndigheder til at evakuere omkring 630 mennesker, der bor ved siden af broen.

Broen går som en såkaldt viadukt over en lavtliggende del af byen og passerer blandt andet over et shoppingcenter og flere fabrikker.

Efter ulykken er det blevet påpeget, at ingeniører havde advaret om en mulig ulykke.

Der var afsat 20 millioner euro, svarende til 150 millioner kroner, til senere i år at styrke de betonelementer, der menes at være brudt sammen tirsdag.

Conte erklærede onsdag 12 måneders undtagelsestilstand, som regionalstyret i Liguria-regionen, som Genova ligger i, har bedt om efter ulykken.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce