Så fik MeToo-bevægelsen også Nobels fredspris. På den led er årets fredspris både et fortjent rygklap til to formidable mennesker, der gør en indsats for at standse seksuelle overgreb på kvinder -- i Dr. Congo og i IS-bevægelsens malstrøm -- og en kolossal begmand til alverdens politikere og regeringer.
Det er jo ikke, fordi det skorter på krige og konflikter, som råber på mægling og fred. Men hvor er de regeringer og ansvarlige politikere, som burde have fået fredsprisen, fordi de har gjort et redeligt forsøg på at bringe fred til Syrien, til Yemen, til Sydsudan, for den sags skyld til Dr. Congo?
