Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Matt Dunham/AP
Internationalt

Så kom Brexit-aftalen. Men kan den blive vedtaget?

Allerede inden Theresa May har præsenteret sin Brexit-plan, vælter protesterne ind.

Internationalt

Mandag var blevet til tirsdag, klokken var kvart i tre, da Brexit-forhandlere fra EU og Storbritannien var færdige med at tale med hinanden. Så sov de et par timer, inden de fortsatte tirsdagen igennem og så endelig, efter måneders venten, kunne Downing Street 10 i London bekræfte den nyhed, der var begyndt at sive ud i de tidlige aftentimer:

Jo, der er en aftale.

Men det er en aftale, som EU’s forhandlere, med Michel Barnier i spidsen, er blevet enige med premierminister Theresa May om. Ikke en aftale, EU og Storbritannien er blevet enige om, for May er nået et stykke af vejen, men hun er langtfra i mål. Først skal hun overbevise sin egen regering, som er splittet i spørgsmålet, og hvor en række ministre har forladt regeringen af samme grund. Senest Jo Johnson, ja, han er bror til Boris, og han gik i weekenden og smækkede døren i med ordene, at Storbritannien lige nu befinder sig i den største krise siden Suez-krisen. I 1956.

De ministre, der er tilbage, blev tirsdag aften kaldt til Mays kontor, hvor de blev informeret om aftalen, en for en, men de måtte, ifølge The Guardian, ikke tage papirerne med ud af lokalet. I løbet af onsdag får de mulighed for at læse mere, og klokken 14 er der regeringsmøde. Nogenlunde samtidig mødes EU’s faste repræsentanter i Bruxelles for at drøfte sagen, men det er ikke her, problemet er. Det er i London.

Her kom ekkoet før braget tirsdag aften. Her overdøvede kritikken hurtigt nyheden om , at der rent faktisk er en aftale, selv om de færreste kendte det nøjagtige indhold af aftalen.

Det kom dog frem uden at være officielt bekræftet, at det i en overgangsperiode er hele Storbritannien, og ikke kun Nordirland, som skal forblive i EU’s toldunion, indtil der findes en endelig grænseløsning mellem irske Irland og britiske Nordirland.

May har stået fast på, at Nordirland ikke skal adskilles fra resten af Storbritannien af nogen form for teknisk grænse, mens EU har stået fast på, at Irland ikke, via Nordirland, skal være en britisk bagdør ind i EU’s indre marked.

Boris Johnson, som forlod sin udenrigsministerpost i juli, sagde tirsdag aften, at aftalen betød, at Storbritannien var frataget retten til at bestemme selv. Mens hans bror talte om Suez-krisen fra 1956, tog Boris Johnson fat i Gabriel Garcia Marquez’ roman fra 1981 og kaldte aftalen for »Historien om et bebudet mord«. Ikke et æresdrab, som i bogen, men et drab på den britiske selvstændighed, må man forstå på den flamboyante Johnson.

Den ærkekonservative og fremtrædende brexiteer Jacob Rees-Mogg var mere elegant i sit billedsprog, da han skulle kommentere Mays aftale med EU. Han kaldte den et »kunstgreb«, der kun kan vedtages med Labours stemmer. Endnu et dødskys til Theresa Mays kind. Og fra Labour meldte Jeremy Corbyn, at det ikke »lignede en aftale, der var god for landet«.

Så Mays situation er nu som før, at hun har en splittet regering, et splittet parti og et splittet parlament. Men hun har en aftale. Spørgsmålet er, hvem der skal vedtage den.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce