Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Xavier Leoty/Ritzau Scanpix
Foto: Xavier Leoty/Ritzau Scanpix

Det store banner siger »De Gule Veste er vrede« ved en demonstration i Rochefort i slutningen af november, da bevægelsen begyndte at tage fart.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Baggrunden for protesterne: Her er De Gule Vestes fem vigtigste krav

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nej til benzinafgifter

Bob Edme/AP
Foto: Bob Edme/AP

De Gule Veste blokerer en indkørsel til en motorvej i Bayonne.

Bevægelsen tog fart, da en kvinde ved navn Priscilla Ludosky allerede i maj lancerede en protestbevægelse på Facebook mod afgiftsforhøjelserne i januar 2018 på 58 øre per liter diesel og 29 øre på benzin. Ved udgangen af oktober havde omkring en million sluttet sig til Priscilla Ludoskys protestbevægelse, og andre tilsvarende bevægelser opstod på nettet, da præsident Emmanuel Macron bebudede nye afgiftsstigninger i januar 2019 på henholdsvis 57 øre og 22 øre. Afgifterne skal stige frem til 2022. Beslutningen blev offentliggjort på et tidspunkt, da oliepriserne var stærkt stigende.

Nej til højere skatter

Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix

I weekenden var der voldsom ballade i det centrale Paris.



Millioner af franskmænd har langt til arbejde, og den offentlige transport i provinsen lider under nedskæringer. Ifølge De Gule Veste er stigningerne på brændstof og fyringsolien dråben, som får bægeret til at flyde over. Det samlede skattetryk i Frankrig er i dag højere end det danske, og kombineret med lave lønninger og i de seneste måneder inflation falder købekraften i en sådan grad, at det for millioner af franskmænd er svært at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Antallet af fattige stiger markant, og sociale organisationer uddeler mad som aldrig før.

Formueskat skal tilbage

Thibault Camus/AP
Foto: Thibault Camus/AP

Brændte biler ligger strøet i gaderne nær Triumfbuen.


Præsident Emmanuel Macron har fjernet formueskatten og nedsat skatten på aktieudbytte, i håb om at disse penge bliver investeret og kommer tilbage igen som arbejdspladser, og arbejdsgiverne modtog alene i år 157 milliarder kroner i såkaldt investeringsstøtte (mere næste år). De Gule Veste, venstrefløjen og mange økonomer betragter disse ’gaver til de rige’ som en provokation. Alene formueskatten kunne finansiere hele den økologiske omstilling, lyder det fra miljøpartiet De Grønne. For mange af De Gule Veste er genindførelse af formueskatten et ultimativt krav til præsidenten.

Forhøjelse af minimumslønnen

Michel Euler/AP
Foto: Michel Euler/AP

Forhøjede afgifter på benzin og diesel udløste protesterne. Nu er flere områder med i demonstranternes budskab.


Et af de krav, som går igen fra De Gule Veste, er en forhøjelse af den statsgaranterede minimumsløn, som brutto er på 1.498 euro (11.235 kroner) om måneden. Nettobeløbet er 1.185 euro (8.888 kroner), når alle sociale afgifter er betalt. Cirka 11 procent af de registrerede arbejdstagere modtager dette beløb, men mange arbejder for mindre. En forhøjelse på 100 euro om måneden (ca. 755 kroner) vil være en enkel måde at hjælpe de lavtlønnede på, lyder det fra De Gule Veste. Men regeringen siger nej og henviser til erhvervslivets konkurrenceevne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Macron skal væk

Thibault Camus/AP
Foto: Thibault Camus/AP

Præsident Emmanuel Macron er på rundvisning i det hærgede Paris. Demonstranterne kræver hans afgang.


»Macron démission« (»Macron skal gå af«), lyder det overalt, hvor De Gule Veste forsamler sig. Præsident Macron har i realiteten arvet årtiers problemer og efterladenskaber, men han fremstår nu som en præsident, som vil lade den arbejdende del af befolkningen, pensionister og uddannelsessøgende betale reformer, økologisk omstilling og nedbringelse af Frankrigs store gæld, mens de stadig flere milliardærer og rige bliver endnu mere velhavende. Hans ofte friskfyragtige stil bliver samtidig betragtet som en form for foragt over for de mange franskmænd, som i dag føler sig glemt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden