Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Desperation. Mens EU bruger milliarder på at stoppe migranterne, tager mange fortsat chancen. Her har en gruppe migranter taget kontrol med et skib i protest mod, at de blev sejlet tilbage til Libyen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Migration Rapport: Ikke nok styr på brugen af EU's milliarder til Afrika

EU har afsat 30 milliarder kroner til at bremse strømmen af migranter fra Afrika. Det virker, men EU's revisorer kan ikke sige hvor meget. Det kniber med fokusering, styring og forberedelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der kommer færre flygtninge og migranter til Europa. Men det står ikke klart, om de enorme summer, som Europa har lovet især de afrikanske lande for at sætte gang i udviklingen og få folk til at blive hjemme, har hjulpet. Eller om det er skærpet grænsekontrol, mere overvågning og dermed en farligere vej mod Europa, der er årsagen til opbremsningen.

Da over en million børn, unge og gamle fra Afrika og Mellemøsten blev tvunget af krige og fattigdom til at forlade deres hjem i 2015, nåede flere tusinde helt op til de danske motorveje. Det blev en brat opvågning for EU og landenes regeringschefer. Krige og elendige levevilkår i Mellemøsten og Afrika fik pludselig fuld politisk opmærksomhed, og et af resultaterne blev oprettelsen af EU’s Trust Fond for Afrika. Med over 30 milliarder kroner i kassen fra EU-Kommissionen og en række medlemslande, herunder Danmark, skulle der ske noget – og det skulle gå hurtigt.

Nu har EU’s Revisionsret haft fondens pengeforbrug og resultater under luppen for første gang, og der er god plads til forbedringer. Det fremgår af Revisionsrettens nye særrapport. Omkring halvdelen af pengene er brugt, men dens mål inden for sundhed, fødevareforsyning, uddannelse, bæredygtig udvikling og sikkerhed – herunder grænsebevogtning dybt inde i de uroligste hjørner af Nordafrika – har været for brede. Samtidig var forarbejdet til de mange projekter, som typisk gennemføres af FN-organisationer, NGO’er og andre underentreprenører, ikke grundigt nok, vurderer Revisionsretten.

»Udvælgelsen af projekter er hurtig, men ikke helt ensartet og tydelig«, og »der er fortsat svagheder i gennemførelsen (af projekterne, red.)«, skriver revisorerne. De savner også fælles mål, så man kan måle den reelle effekt af indsatsen.

Vold og tortur ikke undersøgt

Det danske medlem af Revisionsretten, Bettina Jakobsen, har stået i spidsen for rapporten, der især har fokuseret på de to nøglelande på ruten fra Afrika til Europa, Niger og Libyen. Hun fortæller, at gennemgangen af de mange projekter i det urolige Libyen alene er foregået ved skrivebordene hos revisorerne i Luxembourg, mens det har været muligt at besøge projekter i Niger.

»Det har man det ikke så godt med. Man vil som revisor selvfølgelig gerne se tingene på stedet«, siger Bettina Jakobsen.

Sikkerhedsproblemerne gør en retvisende revision besværlig?

»Ja, det gør de. Men til gengæld kan vi sige, at nogle af samarbejdspartnerne er NGO’er og FN-agenturer, der befinder sig tættere på området, og dem har vi talt med. Der giver større sikkerhed for, at pengene bliver brugt korrekt, og projekterne bliver gennemført«.

NGO’erne og FN har heller ikke folk i Libyen – ikke ret mange?

»Det er rigtigt. Vi har også en EU-delegation i Libyen (der p.t. er flyttet til Tunesien, red.), men deres arbejdsvilkår er også svære«.

Revisionsretten skal også sikre, at EU’s penge bliver brugt »retfærdigt«, og at menneskerettighederne bliver overholdt. I Libyen og det nordlige Niger er alle enige om, at lovløshed, vold og tortur er en stor del af hverdagen for migranterne. Men revisionsretten har ikke vurderet, om EU-støtten har gjort de voldsomme problemer mindre eller større.

»Det har ikke været en del af denne rapport at se på menneskerettigheder«, siger Bettina Jakobsen. »I og med at fonden er så ny, så tror jeg, at det vil være mere formålstjenligt at tage menneskerettighederne med ind i billedet om 2-3 år, når projekterne er kommet længere«.

Der er lavet udviklingsbistand i Afrika de sidste 60 år – alle ved, at det er svært. Er det ikke naivt, at fonden på kort tid skal skabe så gode vilkår, at folk ikke vil migrere?

»Vi kan konkludere, at fordi fonden ikke er så fokuseret, og man ikke har tænkt på at udnytte erfaringer fra andre fonder og fra samarbejdspartnerne, så er der en risiko for, at det bliver mere af det samme frem for noget nyt og innovativt. Og det var det, Fonden skulle levere. Der mangler vi at se, at der bliver leveret resultater, der viser at fonden gør en forskel i forhold til det, man har gjort de foregående 60 år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er lettere at se, om EU-penge til grænsekontrol og overvågning virker?

»Ja«.

Virker grænsekontrollen efter hensigten, har fonden fået folk til at blive hjemme?

»Vi kan se på tal fra Frontex (EU’s grænsekontrolagentur, red.), at de ulovlige grænsepassager til EU falder. Og at Trustfonden for Afrika er et af de instrumenter, som EU har, der kan være med til at få tallene til at blive mindre. Men om Trustfonden er en afgørende forskel, har vi ikke kunnet påvise, siger Bettina Jakobsen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden