0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Forhandlinger på svensk slot skal stoppe krig i arabisk land

Yemen har været hærget af krig siden 2015. Nu skal de stridende parter forhandle i Sverige.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Yemens regering og landets Houthi-oprørere indleder fredsforhandlinger i Sverige torsdag.

Det oplyser FN's særlige udsending for Yemen, Martin Griffith.

En regeringsdelegation bestående af 12 repræsentanter er onsdag aften ankommet til Stockholm. I spidsen for delegationen står Yemens udenrigsminister, Khaled al-Yamani.

Houthi-oprørerne ankom dagen inden i følge med Griffith.

Forhandlingerne finder sted på Johannesbergs Slott i Rimbo nord for Stockholm.

Det er første gang siden 2016, at oprørere og regering mødes.

Det giver et spinkelt håb om, at der kan blive fred i det krigshærgede arabiske land, der bliver kaldt verdens største humanitære katastrofe.

En række vestlige lande har presset stadig mere på for at få en afslutning på den langvarige konflikt, der har bragt Yemen på randen af en sultkatastrofe og kostet over 10.000 mennesker livet.

Krigen i Yemen brød ud i 2015.

Saudi-Arabien gik i krig mod Houthi-bevægelsen i Yemen 26. marts 2015 med det mål at få genindsat præsident Abd Rabbu Mansour Hadi.

Siden har krigen udviklet sig til den største humanitære katastrofe i verden.

Tre millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem. Over 22 millioner mennesker har behov for nødhjælp, heraf 11,3 millioner børn.

Landets økonomi er ifølge Verdensbanken halveret på fire år, offentligt ansatte har ikke udbetalt lønninger, inflationen og arbejdsløsheden er ekstremt høj.

»Yemen står ikke på randen af en katastrofe. Det er et land, som står midt i en katastrofe«, sagde lederen af FN's fødevareprogram, David Beasley, tidligere på ugen.

Præsident Abd Rabbu Mansour Hadi og hans internationalt anerkendte regering blev styrtet af Houthi-oprørere i 2015 og flygtede i eksil i Saudi-Arabien.

Året efter mødtes parterne til fredssamtaler i Kuwait, men de brød sammen efter 108 dage. Houthi-oprørernes delegation sad derefter strandet i Oman i tre måneder, før de kunne vende tilbage til Yemens hovedstad, Sanaa.

FN's særlige udsending, Martin Griffith, har i efteråret arbejdet intenst på at få nye fredsmøder i gang og har blandt andet fået udvirket fangeudvekslinger.

I denne uge lykkedes det ham at få samlet to delegationer i Stockholm.

»Vi har ingen illusioner om, at denne proces vil blive enkel, men dette er vigtige og nødvendige skridt«, siger en talskvinde for USA's udenrigsministerium.

USA har støttet Saudi-Arabiens krigsførelse i Yemen mod Houti-oprørerne, som USA kalder Irans forlængede arm i Yemen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden