Tusk oplyser, at han har indkaldt EU-ledere til et møde torsdag.
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Tusk oplyser, at han har indkaldt EU-ledere til et møde torsdag.

Internationalt

EU-præsident afviser Mays ønske om justering af brexitaftale

Donald Tusk vil gerne hjælpe briterne med at få godkendt brexitaftale, men er ikke klar til at genforhandle.

Internationalt

EU-præsident Donald Tusk afviser mandag aften at genforhandle brexitaftalen med Storbritannien.

Det skriver han på Twitter.

Udtalelsen kommer, få timer efter at den britiske premierminister, Theresa May, udskød en planlagt afstemning om aftalen i det britiske Underhus tirsdag.

Tusk oplyser, at han har indkaldt EU-ledere til et møde torsdag.

Men der bliver altså ikke tale om en genforhandling af den nuværende aftale.

»Vi vil ikke genforhandle aftalen - heller ikke bagstopperen. Men vi er klar til at diskutere, hvordan vi kan hjælpe med at få aftalen godkendt.

»Mens tiden løber ud, må vi også diskutere, hvor forberedte vi er på en brexit uden aftale, lyder det fra EU-præsidenten.

Da May mandag udskød afstemningen, sagde hun, at hun ville holde samtaler med EU-ledere. Her vil hun diskutere mulige ændringer af aftalen i forhold til den såkaldte bagstopper.

Men det tyder det altså ikke på, at hun skal sætte næsen op efter.

Kritikere frygter, at bagstopperen på ubestemt tid kan tvinge Storbritannien til at underlægge sig EU-regler uden at have indflydelse på dem.

Det vil May gerne have en forsikring om ikke bliver tilfældet.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce