Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Tim Ireland/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Ireland/Ritzau Scanpix

Therese May forlader sin embedsbolig i Downing Street 10 for at svare på spørgsmål i parlamentet. Hun lover at forlade posten permanent i denne valgperiode.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Theresa May overlever angrebet fra sine egne partifæller

I forsøget på at undgå et mistillidsvotum fra sine partifæller har den britiske leder ifølge flere kilder lovet at trække sig tilbage, men det er uklart, hvornår det sker.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den britiske premierminister Theresa May har vundet en tillidsafstemning i den konservative partigruppe. Men hendes dage som Storbritanniens leder kan ikke desto mindre være talte.

Theresa May vandt relativt klart med 200 stemmer for, og 117 imod.

Umiddelbart før afstemningen begyndte, lovede Theresa May ifølge flere britiske medier imidlertid at trække sig tilbage og overlade posten til en anden inden det næste valg i 2022. Det skete på et følelsesladet møde for den konservative gruppe i parlamentet.

Journalisterne uden for mødelokalet kunne høre højlydt råben og banken på skriveborde til støtte for partilederen, da Theresa May ankom og igen, da mødet blev opløst. Ifølge Sky News kilder græd nogle af ministrene undervejs.

Det er imidlertid uklart, hvornår hun vil trække sig, og om hun vil stå i spidsen for partiet og kandidere til 'Prime Minister' i tilfælde af et valg inden 2022. Udlægningerne fra deltagerne på det lukkede møde for den konservative gruppe var vidt forskellige, da de efter mødet skrev på Twitter og briefede journalister.

Theresa May har ikke officielt bekræftet, at eller hvornår hun planlægger at træde tilbage.

Den tid, hun har tilbage som Storbritanniens leder, bliver imidlertid ikke nem. Trods sejren er Theresa May svagere, mere ensom og med mindre autoritet til at drive sin Brexit-aftale gennem parlamentet, vurderer BBC’s politiske redaktør, Laura Kuenssberg.

»Den parlamentariske matematik har ikke ændret sig. Regeringen, for ikke at tale om resten af Underhuset, vil ikke støtte hendes kompromis«, skriver hun.

Løftet om at trække sig inden næste valg kommer, efter at Theresa Mays ydmygende beslutning om udskyde afstemningen om hendes Brexit-aftale, der stod til at blive nedstemt i det britiske parlament tirsdag. Udsættelsen fik mindst 48 konservative medlemmer af parlamentet til at miste tilliden til hende og kræve en afstemning om hendes fremtid som formand.

Med det angivelige løfte om at trække sig i løbet af valgperioden appellerede Theresa May til de konservative, der har mistet tilliden til hendes lederevner efter det kaotiske forløb frem mod et kompromis, der ikke kan bære igennem. Men som på den anden side nødig vil kaste landet ud i et yderligere kaos med en konservative magtkamp om formandsposten - midt i den historiske slutspurt frem til Storbritanniens farvel til EU i marts næste år.

Efter tillidsafstemningen skal Theresa May tilbage til opgaven med at få skilsmissen med EU tilbage på sporet.

Theresa May forsøger i disse dage at få de øvrige 27 EU-ledere til at ændre aftalen, så hun kan gå tilbage til parlamentet med en forbedret version. Indtil videre har hun fået blankt nej til at genåbne aftalen.

Torsdag rejser hun til EU-topmøde i Bruxelles for at gøre et nyt forsøg.




Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden