En person er mistænkt for terrorforberedelse i Sverige

Sikkerhedspolitiet i Sverige har undersøgt flere adresser i Sverige. En person er anholdt.

Internationalt

Svenske politimyndigheder har været til stede på en række adresser i den vestlige del af landet i en omfattende indsats natten til torsdag.

»En person mistænkes for at forberede en terrorhandling«, skriver sikkerhedspolitiet Säpo i en pressemeddelelse.

Efter indsatsen blev en person arresteret, som mistænkes for at have forberedt terrorisme og for brud på våbenlovgivningen.

Ifølge Säpo har forberedelserne stået på i noget tid, og der er internationale forbindelser i sagen.

Nattens arbejde blev sat i gang efter en massivt efterforskning, lyder det i pressemeddelelsen.

Ud over den person, der er i politiets varetægt, skal flere personer skal afhøres i sagen.

Aftenens aktion har ikke ændret trusselsniveauet for terror i Sverige, der fortsat ligger på tre ud af fem.

»Det indebærer, at et angreb kan forekomme«, skriver Säpo.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce