Trods spredte gadekampe slap det centrale Barcelona helskindet gennem den spanske regerings kabinetsmøde i dag i den catalanske hovedstad. Åbne gadekampe mellem yderligtgående tilhængere af løsrivelse fra Spanien efterlod 51 tilskadekomne, de fleste var politifolk, der forsøgte at ophæve vejspærringer og spontane barrikader i bymidten og ved flere indfaldsveje.
Frustrationen over det voldelige mindretal var tydelig andre steder i byen, hvor langt flere mennesker deltog i fredelige protester.