En stor del af briterne tror fortsat på, at de vil have en god økonomi om et år, selv om landet forlader EU.
Foto: Alastair Grant/AP

En stor del af briterne tror fortsat på, at de vil have en god økonomi om et år, selv om landet forlader EU.

Internationalt

Trods advarsler om Brexits konsekvenser: Halvdelen af briterne ser lyst på egen økonomi

Halvdelen af briterne tror, at deres egen økonomi vil være den samme eller bedre om et år trods advarsler om, at Brexit kan give større nedtur end finanskrisen.

Internationalt

Briterne har hørt igen og igen, at deres afsked med EU er på vej til at ende i økonomisk nedtur. Alligevel ser halvdelen af dem med sindsro på udsigterne for deres egen økonomi.

50 procent af briterne forventer, at deres personlige økonomiske situation vil være den samme eller bedre om et år. Det viser en YouGov-måling i The Times. Bemærkelsesværdigt, mener eksperter:

»Enten er de urealistisk ligeglade, eller også tror de ikke på institutioner og kloge hoveder. Måske begge dele«, siger Claus Grube, som var Danmarks ambassadør i London fra 2013 til 2017.

40 procent af briterne venter, at deres økonomi vil være dårligere om et år, mens 10 procent svarer ’ved ikke’. At 40 procent er bekymrede for deres økonomi er alvorligt, vurderer en ekspert.

»Men det er ikke så højt, som vi kunne have forestillet os, med tanke på hvilken effekt Brexit kan have på Storbritannien«, siger den danske forsker Sara Hagemann, der er lektor ved London School of Economics og rådgiver det britiske parlament.

Analyser fra både OECD, den britiske nationalbank og det britiske finansministerium viser, at det vil lægge en dæmper på britisk økonomi, uanset hvordan landet forlader EU. Hvis det sker uden en skilsmisseaftale, kan det få det britiske bruttonationalprodukt til at falde med 8 procent og forårsage tæt på en fordobling af arbejdsløsheden til 7,5 procent.

Premierminister Theresa May har sagt, at det britiske parlament i denne måned skal stemme om den skilsmisseaftale, som hun enedes med EU om i november sidste år. Men foreløbig står aftalen til at blive stemt ned. Brexit-minister Stephen Barclay meddelte torsdag, at regeringen i den kommende uge vil begynde at instruere befolkningen i at være klar til, at afskeden med EU 29. marts i år kan ske uden en aftale – et såkaldt no deal-Brexit.

Risikoen for no deal-Brexit er rigtig stor nu, vurderer Claus Grube, men mange i den britiske debat afskriver enhver advarsel som ren skræmmekampagne.

»Mange af de briter, som ønsker at forlade EU, tror simpelthen ikke på de her prognoser. Der er blandt almindelige mennesker en farlig mangel på tillid til eksperters advarsler«, siger Claus Grube.

Politikere modsiger eksperter

Den tendens bliver forstærket af politikere, påpeger han. Da nationalbankdirektør Mark Carney i november sidste år fremlagde Brexit-prognoser, blev han angrebet af EU-modstandere, der kaldte ham »forstokket«.

»Nu er prognoserne så hysteriske, at det er svært at tage dem seriøst«, sagde parlamentsmedlem Jacob Rees-Mogg, der står i spidsen for de konservative EU-modstandere.

Heller ikke oppositionspartiet Labour bakker op om prognoserne.

Som ekspert i Storbritannien oplever Sara Hagemann, at der bliver lyttet, men eksperter bliver hurtigt stemplet:

»Man bliver hurtigt sat i bås som enten for eller imod EU, selv om vi i universitetsverdenen ikke bygger vores konklusioner på et politisk ståsted«, siger hun og fortsætter: »Når eksperterne meget siger det samme, skyldes det, at bevismaterialet er så overvældende imod Brexit, at man ikke ville være en god analytiker, hvis man konkluderede noget andet. Så kan politikere sige, at det er nødvendigt at leve med disse konsekvenser, fordi man vil opnå selvstændighed, men at benægte, at de vil komme, er forkert«.

Situationen skyldes også, at dele af britiske medier bekræfter folk i, hvad de helst vil høre, men det giver et fordrejet syn på sandheden, vurderer Claus Grube:

»Det er naivt at tro, at der efter Brexit vil være status quo i forhold til beskæftigelse og levestandard – og det gælder, uanset hvilket Brexit vi får«.---------------------

Rettelse: I en tidligere version blev chefen for Bank of England, Mark Carney, kaldt 'Jay Carney', og vi skrev, at kritikere kaldte ham 'pervers'. Det engelske ord perverse betød i den sammenhæng nærmere forstokket.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce