Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste


En stor del af briterne tror fortsat på, at de vil have en god økonomi om et år, selv om landet forlader EU.
Foto: Alastair Grant/AP

En stor del af briterne tror fortsat på, at de vil have en god økonomi om et år, selv om landet forlader EU.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods advarsler om Brexits konsekvenser: Halvdelen af briterne ser lyst på egen økonomi

Halvdelen af briterne tror, at deres egen økonomi vil være den samme eller bedre om et år trods advarsler om, at Brexit kan give større nedtur end finanskrisen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Briterne har hørt igen og igen, at deres afsked med EU er på vej til at ende i økonomisk nedtur. Alligevel ser halvdelen af dem med sindsro på udsigterne for deres egen økonomi.

50 procent af briterne forventer, at deres personlige økonomiske situation vil være den samme eller bedre om et år. Det viser en YouGov-måling i The Times. Bemærkelsesværdigt, mener eksperter:

»Enten er de urealistisk ligeglade, eller også tror de ikke på institutioner og kloge hoveder. Måske begge dele«, siger Claus Grube, som var Danmarks ambassadør i London fra 2013 til 2017.

40 procent af briterne venter, at deres økonomi vil være dårligere om et år, mens 10 procent svarer ’ved ikke’. At 40 procent er bekymrede for deres økonomi er alvorligt, vurderer en ekspert.

»Men det er ikke så højt, som vi kunne have forestillet os, med tanke på hvilken effekt Brexit kan have på Storbritannien«, siger den danske forsker Sara Hagemann, der er lektor ved London School of Economics og rådgiver det britiske parlament.

Analyser fra både OECD, den britiske nationalbank og det britiske finansministerium viser, at det vil lægge en dæmper på britisk økonomi, uanset hvordan landet forlader EU. Hvis det sker uden en skilsmisseaftale, kan det få det britiske bruttonationalprodukt til at falde med 8 procent og forårsage tæt på en fordobling af arbejdsløsheden til 7,5 procent.

Premierminister Theresa May har sagt, at det britiske parlament i denne måned skal stemme om den skilsmisseaftale, som hun enedes med EU om i november sidste år. Men foreløbig står aftalen til at blive stemt ned. Brexit-minister Stephen Barclay meddelte torsdag, at regeringen i den kommende uge vil begynde at instruere befolkningen i at være klar til, at afskeden med EU 29. marts i år kan ske uden en aftale – et såkaldt no deal-Brexit.

Risikoen for no deal-Brexit er rigtig stor nu, vurderer Claus Grube, men mange i den britiske debat afskriver enhver advarsel som ren skræmmekampagne.

»Mange af de briter, som ønsker at forlade EU, tror simpelthen ikke på de her prognoser. Der er blandt almindelige mennesker en farlig mangel på tillid til eksperters advarsler«, siger Claus Grube.

Politikere modsiger eksperter

Den tendens bliver forstærket af politikere, påpeger han. Da nationalbankdirektør Mark Carney i november sidste år fremlagde Brexit-prognoser, blev han angrebet af EU-modstandere, der kaldte ham »forstokket«.

»Nu er prognoserne så hysteriske, at det er svært at tage dem seriøst«, sagde parlamentsmedlem Jacob Rees-Mogg, der står i spidsen for de konservative EU-modstandere.

Heller ikke oppositionspartiet Labour bakker op om prognoserne.

Som ekspert i Storbritannien oplever Sara Hagemann, at der bliver lyttet, men eksperter bliver hurtigt stemplet:

»Man bliver hurtigt sat i bås som enten for eller imod EU, selv om vi i universitetsverdenen ikke bygger vores konklusioner på et politisk ståsted«, siger hun og fortsætter: »Når eksperterne meget siger det samme, skyldes det, at bevismaterialet er så overvældende imod Brexit, at man ikke ville være en god analytiker, hvis man konkluderede noget andet. Så kan politikere sige, at det er nødvendigt at leve med disse konsekvenser, fordi man vil opnå selvstændighed, men at benægte, at de vil komme, er forkert«.

Situationen skyldes også, at dele af britiske medier bekræfter folk i, hvad de helst vil høre, men det giver et fordrejet syn på sandheden, vurderer Claus Grube:

»Det er naivt at tro, at der efter Brexit vil være status quo i forhold til beskæftigelse og levestandard – og det gælder, uanset hvilket Brexit vi får«.---------------------

Rettelse: I en tidligere version blev chefen for Bank of England, Mark Carney, kaldt 'Jay Carney', og vi skrev, at kritikere kaldte ham 'pervers'. Det engelske ord perverse betød i den sammenhæng nærmere forstokket.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden