Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Den britiske premierminister Theresa May vinder mistillidsafstemning i Underhuset.
Foto: Reuters Tv/Ritzau Scanpix

Den britiske premierminister Theresa May vinder mistillidsafstemning i Underhuset.

Den konservative regering overlever mistillidsafstemning: May fortsætter som premierminister i Storbritannien

Theresa May skal i aften tale med lederne af oppositionspartierne om mulige løsninger ud af den politiske krise, Storbritannien er i. Hun skal senest mandag fremlægge sin plan B for Brexit.

Internationalt

Premierminister Theresa May vinder mistillidsafstemningen mod hendes regering onsdag aften i det britiske underhus.

Et flertal støtter dermed stadig May og hendes regering efter det historiske nederlag, som premierministeren led tirsdag aften, hvor et massivt flertal i det britiske parlament stemte imod hendes skilsmisseaftale med EU.

Umiddelbart efter afstemningen udtrykte premierminister Theresa May sin glæde ved Underhusets tillid til regeringen.

»Vi vil fortsætte med at arbejde på det løfte, vi gav til det britiske folk om at levere på resultatet af folkeafstemningen og forlade Den Europæiske Union«, sagde hun.

May risikerede at blive fjernet som premierminister efter aftenens afstemning, men 325 stemte imod mistillidsvotummet stillet af oppositionsleder Jeremy Corbyn. Og 306 stemte for. Dermed forbliver Theresa May på posten som premierminister.

Theresa May annoncerede efter afstemningen, at hun vil tale med lederne af oppositionspartierne, herunder Jeremy Corbyn, allerede i aften, om hvordan Storbritannien arbejder fremad mod Brexit. Næste skridt for Theresa May er derefter, at indkalde alle partier i det britiske parlament til møder om mulighederne ud af den historisk politiske krise, Storbritannien er i. Hvis der kan samles flertal bag en løsning, vil May præsentere denne for EU og forsøge at genforhandle en Brexit-aftale.

Premierministeren afviste dog i går, at der kan findes et alternativ til den aftale, som hun har forhandlet sig frem til med EU.

»EU kommer ikke til at gå med til at lave andre aftaler end den nuværende. Et nej til den her aftale vil blot betyde usikkerhed, splittelse og risikoen for et Brexit uden aftale«, sagde Theresa May i sin tale i Underhuset tirsdag aften inden afstemningen om Brexit-aftalen.

Premierministeren forventes at fremlægge sin plan B for Brexit senest på mandag. I 2016 stemte et flertal af briter for at forlade unionen, så efter planen forlader Storbritannien EU 29. marts, altså om 72 dage, så der er ikke megen tid tilbage.

May foreslog selv mistillidsafstemning

Mistillidsafstemningen kommer i kølvandet på gårsdagens afstemning i Underhuset, hvor et massivt flertal i det britiske parlament nedstemte den skilsmisseaftale, Theresa Mays regering har forhandlet på plads med EU.

Ikke siden 1920’erne har en britisk regeringsleder tabt en afstemning så stort som tirsdag aften, hvor 432 stemte imod Brexit-aftalen og 202 stemte for. Over en tredjedel af hendes konservative partifæller stemte aftalen ned. 196 Konservative stemte for, mens 118 stemte imod.

Premierministeren Theresa May vidste efter tirsdagens nederlag, at hun ikke kunne undgå en mistillidsafstemning, og derfor foreslog hun det selv, efter det stod klart, at hun havde tabt kampen om sin Brexit-aftale.

»Vi har brug for at vide, om regeringen stadig har støtte i Underhuset. Det tror jeg, at vi har, men på baggrund af vigtigheden og omfanget af aftenens afstemning, er det rigtigt at teste denne formodning«, sagde Theresa May i sin tale efter afstemingen tirsdag aften.

Og inden May havde sat sig tilbage i de grønne sæder i Underhuset, rejste Labours partiformand og oppositionslederen Jeremy Corbyn sig op og krævede en mistillidsafstemning mod regeringen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg informerer dig derfor, Hr. talsmand, at jeg har udformet et mistillidsvotum til denne regering. Så kan dette Hus give sin dom over denne komplet uduelige regering og stemme for mistillidsvotummet mod denne regering«, sagde Jeremy Corbyn tirsdag aften.

Mays kritikere støtter hende

Det blev dog ikke, som Corbyn forventede, da det allerede sent i går aftes stod klart, at de som normalt er hårde kritikere mod May, ville stå bag hende i aftenens mistillidsafstemning.

DUP, de nordirske unionister, var de første, der var ude med støtte til May og regeringen. Senere gav tidligere udenrigsminister Boris Johnsen og Jacob Ress-Mogg, førende brexiteers, også udtryk for deres støtte. Det skyldes, at de ikke ønsker at miste regeringsmagten, og alternativet med Jeremy Corbyn som premierminister er værre. På trods af, at de for kun fem uger siden selv stillede et mistillidsvotum til Theresa May internt i Det Konservative Parti.

Theresa May vandt stort dengang, og i dag vandt hun igen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden