Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Theresa May satser stadig på at overbevise sine skeptiske partikammerater om at bakke op om skilsmisseaftale med EU.
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Theresa May satser stadig på at overbevise sine skeptiske partikammerater om at bakke op om skilsmisseaftale med EU.

Ny ’trøstesløs’ dag i London: Theresa Mays Plan A er også hendes Plan B

Den britiske premierministers nye køreplan for EU-skilsmissen er at fortsætte med den gamle køreplan.

Internationalt

Man skulle ikke tro, at premierminister Theresa May for blot en uge siden led det største nederlag i det britiske parlaments moderne historie.

Man kunne i hvert fald ikke høre det, da hun mandag eftermiddag fremlagde sin nye plan for skilsmissen fra EU.

Det viser sig, at Theresa Mays Plan B også er hendes Plan A, som en konservativ parlamentariker spydigt konstaterede efter talen.

Erhvervsorganisationen CBI, der repræsenterer 90.000 virksomheder i Storbritannien, konkluderede det samme, om end en smule høfligere.

»Endnu en trøstesløs dag for erhvervslivet«, lød det efter talen fra CBI-direktør Carolyn Fairbairn, som tilføjede:

»Det grundlæggende er uændret. Parlamentet er fortsat i dødvande, mens skråningen mod klippeskrænten bliver stejlere«.

Klippeskrænten er, at Storbritannien 29. marts forlader EU uden en skilsmisseaftale. Den eneste måde at undgå denne økonomiske katastrofe på er, at der forinden er fundet et flertal for noget andet i det britiske parlament.

Theresa Mays plan, både A og B, er tilsyneladende at overbevise de mest EU-skeptiske konservative partikammerater om at bakke op om den skilsmisseaftale, som hun har forhandlet på plads med EU. Hun satser stadig på, at frygten for at tumle ud uden skilsmisseaftale – eller frygten for, at Brexit slet ikke bliver til noget – vil få de 118 partifæller, som stemte imod hendes aftale, til at rette ind.

Mange af de EU-kritiske konservative er utilfredse med den såkaldte bagstopper i skilsmisseaftalen. Som en del af aftalen forbliver Storbritannien i en midlertidig toldunion, bundet af EU’s regelværk, indtil der bliver indgået en aftale, som kan træde i stedet. Denne såkaldte bagstopper er en forsikringsordning, der skal undgå en ’hård’ grænse på den nye ydre EU-grænse mellem Irland og Nordirland.

Theresa May sagde mandag, at hun vil tale med sine kritiske partifæller og sit nordirske støtteparti, DUP, om, hvad der kan berolige dem vedrørende bagstopperen. Konklusionen vil hun så tage med til Bruxelles for at se, om hun kan få yderligere indrømmelser. Problemet for Theresa May er, at EU står last og brast med Irland, som ikke ønsker at ændre på aftalens afsnit om bagstopperen.

Mays upopulære aftale

Der er altså ikke nogen tegn på, at Theresa May med en ny tur til Bruxelles kan få noget med hjem, der vil tilfredsstille partifællerne. Premierministerens skyklapper får, ifølge BBC’s politiske redaktør Laura Kuenssberg, mange parlamentarikere til at recitere et citat, de tilskriver Albert Einstein, om, at sindssyge er at gøre det samme igen og igen og forvente et nyt resultat.

Det eneste konkrete nybrud i mandagens tale var, at Theresa May dropper planen om at opkræve et gebyr for EU-borgere, der skal søge om ophold i Storbritannien.

Mange eksperter har påpeget, at Theresa Mays bedste mulighed for at skabe flertal i parlamentet er at række ud til det store oppositionsparti, Labour, for at lande en aftale om et blødere Brexit. Et sådant kompromis kan formentlig samle flertal i parlamentet, men det vil splitte det konservative regeringsparti endnu mere.

Af samme årsag blev Theresa May flere gange efter sin tale mandag beskyldt for at sætte partiinteresser over nationale interesser. Samme beskyldning røg dog lige så ofte den modsatte vej i salen, mod Labour-leder Jeremy Corbyn, der indtil videre ikke har villet tage imod premierministerens invitation til at diskutere en vej frem i Brexit-dødvandet.

Jeremy Corbyn vil ikke tale med Theresa May, hvis hun ikke forinden udelukker muligheden for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Og hvad skulle de i øvrigt mødes om, når Theresa May holder fast i sine røde linjer om blandt andet at afvise britisk deltagelse i toldunionen, som Labour kræver, spurgte Jeremy Corbyn mandag:

»Logikken efter det afgørende nederlag er, at premierministeren bliver nødt til at flytte sine røde linjer. For hendes nuværende aftale er færdig. Så hvilke røde linjer vil hun flytte? Premierministerens invitation til at mødes er blevet afsløret som et pr-nummer«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Theresa May svarede lige så uforsonligt igen, at hun jo ikke kan udelukke ’no deal’, når Jeremy Corbyn end ikke vil mødes for at diskutere et muligt alternativ. Og så er cirklen sluttet.

I næste uge skal parlamentet igen diskutere Theresa Mays køreplan for Brexit, men regeringen vil ifølge britiske medier først holde afstemning om selve skilsmisseaftalen engang i februar. Til den tid er der kun en måned til, at Storbritannien forlader EU. Med eller uden en aftale.

Hvis de britiske parlamentarikere er rådvilde, er det til at forstå. De fik ikke udleveret nogen vejledning om, hvordan Brexit-afstemningen i 2016 skulle tolkes. Og hvis de spørger briterne i dag, får de et væld af forskellige svar om vejen frem.

En ny meningsmåling fra ICM med 2.000 respondenter viser, at 28 procent nu støtter ’no deal’, mens 24 procent helst vil have en ny folkeafstemning om Brexit.

Kun 8 procent mener, at Theresa May bør kæmpe videre for sin skilsmisseaftale.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden