Roger Stone fotograferet i 2017 i forbindelse med, at han signerede sin bog 'The making of the President 2016'.
Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix

Roger Stone fotograferet i 2017 i forbindelse med, at han signerede sin bog 'The making of the President 2016'.

Internationalt

Tidligere Trump-rådgiver nægter og Trump raser

Tidligere Trump-medarbejder Roger Stone mistænkes for at lyve for Kongressen. Ikkeskyldig, siger han.

Internationalt

Den tidligere Donald Trump-rådgiver Roger Stone, der blev anholdt tidligere fredag, har været for retten i Florida. Han er sidst på eftermiddagen dansk tid løsladt mod en kaution på en kvart million dollar. Det rapporterer mediet CNN.

Desuden er Stones bevægelsesfrihed blevet begrænset.

Roger Stone blev anholdt natten til fredag efter anmodning fra den særlige anklager Robert Muellers kontor. Stone mistænkes for at have løjet for Kongressen.

Politiet hentede ham før solopgang i hans bolig i Fort Lauderdale.

Det er Mueller, der er i gang med at undersøge, om præsident Donald Trumps kampagnelejr samarbejdede med Rusland under valgkampen op til præsidentvalget i 2016.

Stone mistænkes for syv forskellige forhold. Fem af de syv forhold omhandler falske vidneudsagn. Han skal blandt andet have løjet om frigivelsen af stjålne e-mails fra Demokraterne under valgkampen.

De falske udsagn skal være givet til Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus i Kongressen.

Uden for retsbygningen i Fort Lauderdale afviser Stone at have gjort noget forkert.

»Jeg erklærer mig ikkeskyldig i disse anklager«, siger han.

Trump kalder det en heksejagt

Donald Trump har sent fredag eftermiddag dansk tid kommenteret sagen.

»Det er den største heksejagt i vort lands historie«, siger han.

Præsidenten undrer sig på Twitter også over, at CNN kunne være ved Stones hjem under anholdelsen fredag morgen.

»Hvem varslede CNN?«, spørger Trump.

En af de falske forklaringer omhandler Roger Stones interaktion med en unavngiven organisation.

Derudover nævner sigtelserne påvirkning af vidner og forsøg på at forhindre Kongressens og FBI's undersøgelser.

Roger Stone arbejdede for Donald Trumps præsidentkampagne indtil august 2015.

Ifølge sigtelsen har Stone dog bibeholdt kontakten.

I sommeren 2016, da valgkampen var i fuld gang, har Stone og 'flere ledende medlemmer af Trump-kampagnen' diskuteret, hvad en unavngiven organisation 'muligvis var i besiddelse af, som kunne skade Clinton-kampagnen'.

Hillary Clinton var Donald Trumps modkandidat ved præsidentvalget i november 2016.

Retsdokumenterne viser, at Trump-kampagnen bad Stone finde ud af, om den unavngivne organisation havde mere, der kunne bruges.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce