Studerende og skoleelever demonstrerede fredag imod den tyske kulindustri foran økonomiministeriet i Berlin, hvor den såkaldte kulkommission arbejder på anbefalinger til regeringen.
Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Studerende og skoleelever demonstrerede fredag imod den tyske kulindustri foran økonomiministeriet i Berlin, hvor den såkaldte kulkommission arbejder på anbefalinger til regeringen.

Internationalt

Kulkommission: Tyskland bør udfase kul senest i 2038

Tyskland har på grund af kul svært ved at leve op til aktuelle 2020-mål for reduktion af drivhusgasser.

Internationalt

Tyskland bør senest i 2038 lukke landets sidste kuldrevne kraftværk.

Det siger en regeringsnedsat kommission, som lørdag offentliggjorde tidsplanen for en accelereret udfasning af forurenende energikilder.

Kilder i kommissionen antyder, at lukningen af det sidste kulkraftværk kan ske i 2035.

Tyskland har længe været under pres fra andre lande, da landet ikke har haft en snarlig udfasning af kul på dagsordenen. Det kontroversielle spørgsmål om kul i den tyske energiproduktion var en af de langvarige forhandlinger om at danne en ny regering efter forbundsdagsvalget i september 2017.

Tyskland dækker op mod 40 procent af elproduktionen med kul. Det er en af grundene til, at Tyskland har svært ved at leve op til aktuelle 2020-mål for reduktion af drivhusgasser.

Kilder i regeringens kommission siger, at der er enighed om, at der skal afsættes 40 milliarder euro (omkring 298 milliarder kroner) til hjælp til de delstater, som bliver mest berørt af udfasningen af op til 2040.

Det er væsentligt mindre end de 60 milliarder euro (knap 448 milliarder kroner), som delstaterne har bedt om.

Over de kommende fire år vil operatørerne af kulkraftværkerne, deriblandt elektricitetsværkerne RWE og Uniper, blive anmodet om at lukke omkring 12 gigawatt af deres kapacitet i et første skridt, siger medlemmer af kommissionen.

Det svarer til 24 store kraftværksenheder.

Der er tale om den anden større intervention på Tysklands energimarked inden for et år. Den første var den epokegørende beslutning om at lukke alle atomkraftværker inden udgangen 2022.

Den grønne omstilling fra atom- og kulkraft til vedvarende energi fik førsteprioritet af forbundskansler Angela Merkel i 2014.

»Der findes ikke noget andet sammenligneligt land i verden, som tager fat på en så radikal forandring af dets energiforsyning som Tyskland«, sagde Merkel dengang.

Tysklands regering besluttede efter jordskælvskatastrofen på det japanske atomkraftværk i Fukushima i marts 2011, at Tyskland skulle udfase atomkraft.

Den regeringsnedsatte kommission i Tyskland, der er kendt som 'kulkommissionen', skal kun angive retningslinjer for energipolitikken.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce