Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jim Young/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Young/Ritzau Scanpix

USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange sagt, at der ikke har været noget samarbejde mellem hans valgkampagne og Rusland op til præsidentvalget i 2016.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump har betegnet Muellers undersøgelse som en 'heksejagt': Efter to års efterforskning kan Rusland-undersøgelse ifølge CNN være på trapperne

Når USA's justitsminister har modtaget Rusland-rapport fra Mueller, skal han selv rapportere til Kongressen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den såkaldte Rusland-undersøgelse, som den særlige efterforsker Robert Mueller står bag, kan være tæt på at være færdig.

I hvert fald gør USA's nye justitsminister, William Barr, klar til at komme med en officiel meddelelse om, at han har modtaget undersøgelsen.

Denne meddelelse kan muligvis komme i næste uge, oplyser personer med kendskab til sagen til tv-stationen CNN.

Det er det hidtil tydeligste tegn på, at Mueller er ved at være færdig med sin to år lange undersøgelse af mulig russisk indblanding i valgkampen forud for præsidentvalget i 2016.

Der hersker dog en vis usikkerhed om, hvornår Barr vil meddele, at han har modtaget den færdige rapport fra Mueller, understreger CNN.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om, at Muellers rapport vil blive lagt frem for offentligheden.

Når justitsministeren har modtaget rapporten fra Mueller og hans team, vil han gennemgå den og derpå aflevere sin egen rapport til Kongressens retsudvalg.

Det er uklart, hvornår det kan ske, og hvor meget Barr vil afsløre over for Kongressen, skriver CNN.

De regler, der sætter rammerne for den særlige efterforskers arbejde, siger, at Mueller skal aflevere en fortrolig rapport til justitsministeren, når han har afsluttet sine undersøgelser.

Reglerne siger ikke, at rapporten skal deles med Kongressen, skriver CNN.

Men justitsministeren skal oplyse Kongressens retsudvalg om Muellers rapport i form af 'korte underretninger med en udlægning af handlinger og baggrunden for dem', skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det har ikke været muligt for tv-stationen at få be- eller afkræftet oplysningerne hos hverken justitsministeriet eller Muellers kontor.

William Barr, der blev indsat som justitsminister i sidste uge, har sagt, at han vil fremlægge så mange af Muellers konklusioner, som han kan. Men han har ikke lovet at offentliggøre hele rapporten.

USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange sagt, at der ikke har været noget samarbejde mellem hans valgkampagne og Rusland op til præsidentvalget i 2016.

Trump har betegnet Muellers undersøgelse som en 'heksejagt'.

Også regeringen i Rusland har afvist, at den skulle have blandet sig i USA's valg.

Indtil videre har 34 personer og tre virksomheder enten erklæret sig skyldige, er blevet sigtet eller er på anden måde kommet i søgelyset som led i undersøgelsen.

Blandt dem er flere tidligere Trump-rådgivere, herunder tidligere kampagnechef Paul Manafort og Trumps tidligere advokat Michael Cohen, som begge er kendt skyldige i sager, der er afledt af Muellers undersøgelser.

Cohen blev i december idømt tre års fængsel for skatteunddragelse og for at have vildledt Kongressen.

Manafort blev sidste år kendt skyldig i fem anklager om skattesnyd samt tre andre anklagepunkter. Muellers kontor har anbefalet, at Manafort idømmes mellem 19 og 24 års fængsel.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden