I Sudans hovedstad Khartoum lyder protestråbene: »Nu er det nok. Træd af«.  »Frihed, fred, retfærdighed. Revolutionen er folkets valg«.  Foto: Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

I Sudans hovedstad Khartoum lyder protestråbene: »Nu er det nok. Træd af«. »Frihed, fred, retfærdighed. Revolutionen er folkets valg«. Foto: Ritzau Scanpix

Internationalt

Efter to fejlslagne oprør skifter demonstranter taktik i forsøget på at vælte Sudans diktator

Et forsinket Arabisk Forår har ramt Sudan. Landet over er der protester, og befolkningen kræver, at regeringen går af. Demonstrationerne er indtil videre fredelige, og det adskiller dem fra tidligere revolutioner.

Internationalt

Siden midten af december er en bølge af protester væltet ind over Sudan. Det er det tredje oprør i Sudan siden 2011. Protesterne startede denne gang som en reaktion på høje priser på benzin og brød, og befolkningen kræver nu at præsident Omar al-Bashir, der har sidder på magten i 30 år, går af. Demonstranterne insisterer på, at protesterne skal forløbe fredeligt, og derfor er det svært for regeringsstyrker at slå ned på dem. Flere medier beretter dog om voldsomme angreb på demonstranterne med både tåregas og skydevåben.

»Protesterne er blevet en del af livet i Sudan. Den økonomiske krise satte gang i protesterne, men nu kræver folket, at regeringen og det ledende parti går af. Demonstranterne marcherer fredeligt, men regeringsstyrker bruger skarpladte våben mod dem«, siger Walaa Isam Elboushi, som er ingeniør og aktivist i Sudan, til Al-Jazeera.

Regeringen har reageret på protesterne ved at lukke ned for adgangen til sociale medier. Mere end 70 journalister fra Sudan er arresteret, og internationale journalister har fået deres arbejdstilladelser inddraget. Samtidig har præsident Omar al-Bashir forbudt de nationale medier at dække protesterne.

Fredelige protester er ’alfa omega’

Præsident Omar al-Bashir er støttet af politi, militær og sikkerhedsstyrkerne. Nils Carstensen, der er seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og har beskæftiget sig med Sudan i godt 30 år, vurderer, at ethvert forsøg på voldeligt oprør højst sandsynligt vil slå fejl.

»Så længe Bashir har opbakning fra politi, militær og flere sikkerhedsstyrker, så har han så stort et voldeligt undertrykkelsesapparat på hænderne, at ethvert forsøg på at modsætte sig med vold er dømt til at slå fejl. Jeg tror, det er alfa omega, at de folkelige uroligheder, vi ser nu, bliver ved med at have en fredelig karakter«, siger Nils Carstensen.

På trods af demonstrationernes fredelige karakter har sikkerhedsstyrker angrebet flere protester. Mere end 800 mennesker er blevet arresteret, og ifølge regeringen har 30 mennesker mistet livet. Aktivister i Sudan hævder, at mindst 57 er blevet dræbt, heriblandt flere en læge, der blev tæsket ihjel i sikkerhedsstyrkernes varetægt.

Gentager ikke de samme fejl

Det er ikke mange succeshistorier, der indtil videre er kommet ud af de mange revolutioner, der har rystet hele den arabiske verden, men denne gang er det anderledes, siger den sudanesiske tegner Khaled Albaih, der netop er vendt tilbage til Danmark fra et hemmeligt besøg i Sudan. Han lever i Danmark under friby-ordningen, hvor efterfulgte kunsterne får midlertidigt ophold.

»Protesterne er anderledes, fordi de har stået på så længe, og alle er med. Alle kender en, der er kommet til skade. Der er lederskab denne gang, som fører an i protesterne, der er accepteret af folket. De har skabt en officiel informationskanal, som folket stoler på, som ikke er et af de gamle partier«, siger Khalid Albaih.

Organisationen ’The Sudanese Professionals Association’ leder og organiserer protesterne. Det er en sammenslutning af lærere, læger, ingeniører og andre professioner, der er gået sammen om at vælte regeringen. Netop denne sammenslutning er en af de forskelle, som bliver påpeget i dette oprør.

»En af de store forskelle, der er på det her og tidligere forsøg på at omstyrte Bashir, der er, at det her er bredere folkeligt forankret. Både geografisk og i forhold til befolkningen. Det er ikke noget, der er vokset ud af de etablerede oppositionspartier, men noget, der er opstået i nye fagligt funderede grupperinger«, siger Nils Carstensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Største trussel mod Bashir

Både i 2011 og igen i 2013 har folket i Sudan gjort oprør mod præsidenten og regeringen, men begge gange er det lykkedes styret at slå protesterne ned. Omar al-Bashir har tidligere kunne købe sig til støtte fra militær, politi og sikkerhedsstyrker, men oprøret og den økonomiske krise har skabt den hidtil største trussel mod Bashirs styre.

»Han står overfor to udfordringer. Der er protesterne på gaden, og den skrantende økonomi. Det øjeblik han ikke er i stand til at opretholde det økonomiske grundlag for den militære opbakning, vil hans støtter se sig om efter en anden leder«, siger Nils Carstensen.

Protester og økonomisk krise er dog ikke præsidentens eneste problemer. Der internationale Straffedomstol har udstedt en arrestordre på ham i 2009 og igen i 2010. Han er sigtet for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.

»Han har en international arrestordre hængende over hovedet. Det øjeblik han ikke er præsident, mister han immunitet. Han vil kæmpe desperat for at holde fast i magten, for det er hans eneste forsikring. Hans beskyttelse vil være væk, hvis han ikke er præsident«, siger Nils Carstensen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden