Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Ruinhob. Salaheddin-kvarteret i byen Aleppo er stadig præget af krigens ødelæggelser, selv om det er mere end to år siden, at Assads tropper – med russisk støtte – erobrede byen fra oprørsstyrker.
Foto: Louai Beshara/Ritzau Scanpix

Ruinhob. Salaheddin-kvarteret i byen Aleppo er stadig præget af krigens ødelæggelser, selv om det er mere end to år siden, at Assads tropper – med russisk støtte – erobrede byen fra oprørsstyrker.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN: Ansvaret for krigens forbrydelser skal placeres

Syrere risikerer en ’dødelig velkomst’, hvis de vender hjem. Mandlige flygtninge risikerer fængsel eller at blive tvunget i hæren. Forsoning kræver retfærdighed og en placering af ansvaret, lyder det fra FN.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Retur til Syrien? Mere end 5 millioner syrere, der er flygtet fra landet, spørger sig selv, om det er sikkert at vende hjem. 7 millioner internt fordrevne må også overveje, morgen og aften, om de kan og tør søge retur til boliger, der kan være raseret, og en by eller et kvarter, hvor Assad-diktaturet har genvundet magten.

De flygtede fra Assad. Og det er Assad, der nu forventes at tage imod dem med åbne arme og god vilje

Det vil kræve retfærdighed og en placering af ansvar for 8 års krig og forbrydelser, hvis Syrien skal opleve forsoning – sagde FN’s nye højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, forleden.

Det er der ingen, der kan love flygtningene. Ikke retfærdighed. Heller ikke placering af et ansvar. Det kan hverken FN eller de lande, hvor de godt 5 millioner syriske flygtninge lever i dag – og som overvejer, om de kan eller vil sende flygtningene hjem.

De kan få en »dødelig velkomst«, skriver det amerikanske magasin Foreign Policy. »Syrere bliver opfordret til at vende hjem af de lande, som de er flygtet til. Men dem, som gør det, oplever, at den undertrykkelse, der fik dem til at flygte, ikke er forsvundet ... Syrien var og er stadig en politistat med den samme regering og det samme sikkerhedsapparat, som anklages for tusinder af politisk begrundede tilbageholdelser«.

De flygtede fra Assad. Og det er Assad, der nu forventes at tage imod dem med åbne arme og god vilje.

Eller vil han?

Voksne mænd mellem 18 og 42 år, altså mænd i den værnepligtige alder, risikerer at blive fængslet, hvis de flygtede fra deres værnepligt – og risikerer at blive tvunget i uniform nu, hvis de viser sig hjemme. Det er ikke bare en uniform, de risikerer, men også at skulle bruge våben mod deres egne.

Amnesti for desertører – måske

Assad lovede i oktober amnesti for desertører og mænd, der er flygtet for at undgå at blive indkaldt. Og dog. Mænd, der engagerede sig i oprørsgruppen FSA, Den Frie Syriske Hær eller nogen af de snesevis af andre oprørsgrupper, vil ikke få amnesti.

Regimet gav internt fordrevne 4 måneder til at melde sig, flygtninge i udlandet fik 6 måneder. Den tid er ved at være gået. Og de store menneskeretsorganisationer anbefaler de syriske flygtninge at undlade at stole på Assad. De risikerer fængsling. Og i syriske fængsler risikerer politiske fanger tortur. Flere tusinde syrere er forsvundet i regimets fængsler. Flere endnu er ifølge troværdige internationale rapporter udsat for tortur bag fængslernes mure.

Og det er svært at finde vestlige regeringer, som vil anbefale mandlige flygtninge at stole på Assad.

Bachelet, den nye chilenske højkommissær for menneskerettigheder, afstår i sin nye rapport fra at gå i detaljer om Syrien. Enten fordi hun har nok at gøre. Eller fordi krigen i Syrien stadig står på, og den løbende befinder sig på Sikkerhedsrådets dagsorden.

Hendes forgænger fra Jordan, Zeid Ra’ad al-Hussein, lagde til gengæld ikke fingrene imellem, da han i sommer sagde farvel og mange tak:

»I Syrien var det styrets foragt for og tilsidesættelse af menneskerettigheder, der var grundlaget for konflikten og nærede den i det første år i det mindste. De forfærdelige overtrædelser og magtmisbrug begået siden da – hovedsagelig af regeringen og dens allierede, men også af de voldelige ekstremister og deres tilhængere – har ødelagt meget af landet og mange at dets indbyggere. Både mit kontor og rådets undersøgelsesudvalg er blevet nægtet adgang til alle regioner i Syrien«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

UNHCR, FN’s højkommissariat for flygtninge, advarer regeringer mod tvungen tilbagesending af syriske flygtninge.

250.000 på vej hjem

Men 250.000 syriske flygtninge ventes ifølge UNHCR at vende tilbage i 2019. Det er 4-5 procent af de godt 5 millioner syrere, som er flygtet ud i verden fra Assad og krigen. Langt de fleste befinder sig i dag i Syriens nabolande, nærområdet.

Hvad holder de fleste tilbage fra at vise sig hjemme? Ifølge FN kan det være svært for flygtningene at dokumentere, hvad de har ret til derhjemme. Det kan være umuligt at undgå militærtjeneste. Og så kan det blive svært at vide sig sikker mod miner og ueksploderede bomber, svært at finansiere genopbygning, lige så svært at finde et job, kompliceret at skaffe sig rent drikkevand og mad. Hvor er familien, skolen, sygehuset? Og hvem sørger for beskyttelse?

FN efterlyste lige før jul det, der svarer til 35 milliarder danske kroner til at betale for flygtningehjælp. Det bliver endnu dyrere at genopbygge Syrien.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden