0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Reuters Tv/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters Tv/Ritzau Scanpix

Stemmetællerne bekendtgør resultatet af afstemningen om en udskyldelse af Brexit.

Stort flertal i det britiske parlament søger om udskydelse af Brexit

Et flertal i det britiske parlament vil have udsat datoen for, hvornår briterne skal forlade EU.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et stort flertal i det britiske parlament – 412 stemmer mod 202 – har stemt for at søge EU om en udskydelse af Brexit.

Briterne skulle have forladt EU 29. marts, men den dato vil de britiske politikere have udskudt.

Tiden skal bruges til at få en anden aftale end den, som Theresa May allerede har forhandlet sig frem til med de 27 andre regeringer i EU.

Mays aftale blev i tirsdags afvist af hendes politiske kolleger for anden gang. Dagen efter stemte det kriseramte parlament alligevel for, at Storbritannien ikke skal forlade EU helt uden en aftale – et såkaldt »hårdt Brexit«.

Nu har Underhuset så stemt for en udskydelse, der har to lag med et heftigt pres på premierministerens konservative kolleger:

På onsdag skal Underhuset for tredje gang stemme om hendes skilsmisseaftale, selv om de har forkastet den to gange. Hvis der denne gang er flertal for aftalen, kan May bruge tiden indtil 30. juni til at få Brexit teknisk på plads. Og så er Storbritannien ude af EU.

Men hvis hendes aftale igen-igen stemmes ned, har May nu stillet Underhuset i udsigt, at det kan blive nødvendigt med en endnu længere udskydelse med risiko for en mere udvandet Brexit-aftale.

Det vil afhænge af EU’s andre 27 regeringer, som stadig skal tages i ed. Hvis de stik imod britisk forventning afviser en udskydelse til 30. juni, ryger Storbritannien alligevel ud den 29. marts – uden en aftale, hvad britisk erhvervsliv har advaret stærkt imod. Og hvis EU-lederne kræver en længere forhandlingsperiode, kan Storbritannien blive nødt til at deltage i Europa-Parlaments-valget.

Det skal alt sammen presse hendes konservative kolleger, som har travlt med at komme ud af EU og nødig vil have britisk deltagelse i valget til Europa-Parlamentet.

Forhandlingerne, der har udløst omfattende britisk splittelse, har allerede varet to et halvt år.

Tusk ønsker mere tid

Allerede forud for beslutningen i Underhuset, sagde formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, ifølge Reuters, at EU-lederne vil overveje at bede Storbritannien om at udskyde Brexit med et helt år.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kalder det »udelukket« at udskyde Brexit en kort tid for at diskutere den aftale, Theresa May allerede har opnået.

De britiske vælgere besluttede i 2016 med et flertal på 52 pct. mod 48 pct. at forlade EU nu – om to uger.

Nej til ny folkeafstemning nu

Tidligere torsdag nedstemte Underhuset med stemmerne 334-85 et forslag om en helt ny folkeafstemning om britisk udmeldelse af EU.

Det fik heller ikke støtte fra den britiske kampagne for en ny folkeafstemning, »Peoples Vote«. Den meldte midt på dagen ud, at den ville prioritere en udskydelse af Brexit og senere vende tilbage til et forslag om en folkeafstemning.

Torsdagen »er ikke det rigtige tidspunkt at afprøve Underhusets holdning til en ny folkeafstemning«, sagde en talsmand for kampagnen.

Annonce

»Det er derimod tid for parlamentet til at erklære, at det ønsker en forlængelse af artikel 50, således at vores politiske ledere efter to og et halvt år af forvirrede forhandlinger endelig kan beslutte, hvad Brexit indebærer. Det skyldes, at en folkeafstemning ikke kun er en anden mulighed i denne Brexit-krise – det er en løsning på denne krise. Når de reelle omkostninger ved Brexit måles op imod de brudte løfter fra 2016, mener vi, at parlamentet vil få bedre muligheder for at beslutte, at det kun er fair og rimeligt at give vælgerne en ægte indflydelse på denne afgørende beslutning for vores land«.

Trump er overrasket, hvor dårligt det er gået

Såvel den amerikanske som den russiske leder, d’herrer Trump og Putin, frarådede torsdag en ny folkeafstemning.

Trump kritiserede Mays håndtering af Brexit-forhandlingerne. Han erklærede sig overrasket over, »hvor dårligt« det var gået. »Jeg tror, det kunne have været forhandlet på en anden vis«.

Underhuset forkastede blandt fem afstemninger et forslag forslag om, at lovgiverne skulle overtage kontrollen med Brexit-forhandlingerne fra regeringen. Dette forslag faldt med et meget snævert flertal på 314 stemmer mod 312. Så tæt var May på at blive underkendt, også som forhandler, af sit eget parlament.

May er blevet »nationens boksebold«, skriver kommentatoren Aditya Chakrabortty i the Guardian. »Hun bliver spottet, hun er forhadt, hun er målet for nogle af de mest uhyrlige overgreb, der nogen sinde er gået ud over en 62-årig kvinde fra Eastbourne«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.