Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

May vil måske ikke have afstemning om aftale

I brev til parlamentet skriver May, at aftale måske kun kommer til afstemning, hvis der er støtte til den.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Premierminister Theresa May skriver i et brev til medlemmerne af det britiske parlaments Underhus, at hun måske ikke vil lægge sin brexitaftale frem til endnu en afstemning i parlamentet i næste uge, hvis der ikke er støtte til den.

»Hvis det ser ud til, at der ikke er tilstrækkeligt med støtte til at få aftalen igennem næste uge, eller hvis parlamentet forkaster den igen, så kan vi bede om endnu en udskydelse inden 12. april. Men det vil betyde, at vi skal holde valg til Europa-Parlamentet, hedder det i Mays brev, som er offentliggjort på Twitter af en BBC-journalist.

May havde fredag møder med sine ministre for at drøfte en strategi for nye forsøg på at overtale parlamentets medlemmer til at støtte skilsmisseaftalen fra EU efter EU-topmødet i Bruxelles.

»Førsteprioriteten er at forlade EU med en aftale, sagde May efter topmødet, hvor de resterende 27 EU-lande blev enige om en flertrinsmodel for at udskyde brexit.

EU-landene er klar til at udskyde brexit fra 29. marts til 22. maj. Betingelsen er den, at skilsmisseaftalen fra november bliver godkendt i det britiske parlament i næste uge.

Får May ikke det, vil man også udskyde brexit - men så kun til 12. april. Den dato er valgt, fordi det er sidste udkald, hvis Storbritannien skal nå at deltage i euoropaparlamentsvalget.

»Frem til den 12. april er alt muligt, sagde EU's præsident, Donald Tusk, fredag.

Han tilføjede, at der er fire muligheder: en aftale, en lang udskydelse af brexit, hvis briterne vil anlægge en helt ny strategi, et hårdt brexit uden aftale eller at opgive artikel 50, hvilket vil sige at forblive i EU.

Den britiske regering har lovet, at parlamentet får chance for at stemme om forskellige versioner af brexit, hvis Mays aftale forkastes igen. Mange tror, at det nuværende dødvande kan brydes ved at stemme om nye muligheder.

BBC skriver på baggrund af kilder i regeringen, at der arbejdes med seks muligheder.

Mulighederne går helt fra at aflyse brexit til at forlade EU uden en aftale.

Indimellem er alternativerne at holde en ny folkeafstemning, at etablere en frihandelsaftale efter canadisk forbillede, eller at man kan udvide den foreliggende udtrædelsesaftale med også at blive i EU's toldunion eller både toldunionen og EU's indre marked.

/ritzau/Reuters

ritzau

Annonce

    C40 - byernes klimatopmøde i København

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden