Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

USA og Rusland advarer hinanden om indblanding i Venezuela

Rusland provokerer ved at sende soldater til Venezuela, siger USA. Rusland beskylder USA for kupplaner.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udenrigsministrene fra USA og Rusland har hævet stemmerne over for hinanden i spørgsmålet om Venezuela.

Det amerikanske udenrigsministerium bekræfter mandag forlydender om, at russiske soldater og kampfly er ankommet til Venezuela i løbet af weekenden.

Der er tale om en 'uansvarlig optrapning af situationen', siger en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium ifølge Reuters.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har i en telefonsamtale med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, advaret Rusland om ikke at fortsætte den 'ukonstruktive adfærd'.

I stedet burde Rusland slutte sig til de lande, der anerkender oppositionsleder Juan Guaidó som Venezuelas retmæssige præsident, sagde Pompeo.

USA mener, at der befinder sig op mod 100 russiske soldater i Venezuela. Det siger en unavngiven embedsmand i USA's udenrigsministerium.

»Dette er en direkte udfordring mod vores nationale interesser og udgør en direkte trussel mod vores nationale sikkerhed«, skriver den republikanske senator Marco Rubio på Twitter.

I Moskva har Lavrov svaret igen med at beskylde USA for at være i færd med 'at organisere et statskup i Venezuela'. Sådan lyder det i en meddelelse fra det russiske udenrigsministerium.

Rusland og Kina er den venezuelanske præsident Nicolas Maduros vigtigste allierede. Begge har lånt Maduro-styret milliarder af dollar.

Rusland har før advaret USA og andre lande i regionen mod militær intervention i Venezuela.

I Venezuela har en embedsmand i udenrigsministeriet kun hån til overs for Pompeos beskyldninger mod Rusland om 'ukonstruktiv adfærd'.

»Latterligt. 'Ukonstruktiv adfærd' er at stjæle Venezuelas ressourcer og bruge dem til at finansiere korrupte terrorister som Guaidó«, skriver embedsmanden, William Castillo, på Twitter.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden